Figur 3.2.12. Kort over andelen af lavbundsjorde i Danmark fordelt efter kulstofindhold i jorden

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Side-178_PBC-1.jpg

Læs om virkemidlet genopretning af ådale

Læs om virkemidlet genopretning af levesteder for truede arter

Læs om virkemidlet genetablering af stenrev

Læs om virkemidlet udtagning af lavbundsjorde

Læs om virkemidlet udplantning af ålegræs

Tina Fruelund

medium

thumbnail

medium_large

Kommunikationsansvarlig

Aleksandrina Leonidova Mitseva

Grafisk designer

Frederik Have Kallesøe

large

Data Scientist

Tine Haslam Nielsen

Faglig medarbejder

Jørgen Bennedsen Beck

Faglig medarbejder | Presse og kommunikation

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Genopretning og restaurering søer og vådområder</li>
<li>Systemøkologi og økologiske modeller</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen og moniteringsteknologi</li>
<li>Udvikling af metoder til kortlægning af næringsstof og kulstofstof belastning fra oplande</li>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Deltagelse i Biodiversa+-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper</li>
<li>Medlem af arbejdsgruppe i Dansk Lystfiskeri vedr. rovfisk i brakvand</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/theis-kragh" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Theis Kragh

Rådsmedlem

Bo Normander

Forskningsfaglig rådgiver

Nina Olsen Lauridsen

Faglig medarbejder (På barsel)

Anja Dam Lisby

Frank Grønlund Hansen

Navn Navnesen 

1536x1536

2048x2048

Arbejdstitel

Biodiversitetsrådets sekretariat

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Havfriluftsliv</li>
<li>Maritim fysisk planlægning</li>
<li>Udvikling af nye frilufts- og turismeoplevelser</li>
<li>Lokalbefolkningens holdninger til turisme</li>
<li>Sociale påvirkninger fra turisme og tilpasningsstrategier</li>
<li>Bæredygtig turisme</li>
<li>Turismeindikatorer</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Turismeforskerne i Danmark (TiD)</li>
<li>Medlem af Nationalkomiteen for Danske Naturparker ved Friluftrådet</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/berit-kaae-04aa465/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/profil/?id=309992" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Berit Kaae

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljø- og ressourceøkonomi</li>
<li>Prioriteringsanalyser</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="http://linkedin.com/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://ifro.ku.dk/english/staff/?pure=en%2Fpersons%2Fniels-strange(f70a0af8-09f6-43d9-8760-1723aff10e3f)%2Fcv.html" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Niels Strange

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Miljøret</li>
<li>Klimaret</li>
<li>Energiret</li>
<li>EU-ret</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energiklagenævnet</li>
<li>Medlem af Energinets Interessentforum</li>
<li>Medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/birgitte-egelund-olsen-9b75b343/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/birgitte-egelund-olsen(535bde86-3d0d-47e9-8ed3-b0bba3886fd6).html">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>
&nbsp;

Birgitte Egelund

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Marinbiologi og -økologi</li>
<li>Marinteknologi</li>
<li>Marinforvaltning</li>
<li>Fiskeriforvaltning</li>
<li>Udvikling af bæredygtigt fiskeri</li>
<li>Ferskvandsøkologi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Bestyrelsesmedlem i Dansk Center for Havforskning</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden</li>
<li>Redaktør for det videnskabelige tidsskrift Fisheries Research (Elsevier)</li>
<li>Medlem af det videnskabelige panel for Aalborg Zoo Naturbevarelsesfond</li>
<li>Deltagelse i adskillige EU-ekspert arbejdsgrupper</li>
<li>Deltagelse i adskillige ekspertarbejdsgrupper under Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)</li>
</ul>
Links
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Madsen" target="_blank" rel="noopener">Wikipedia</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://vbn.aau.dk/da/persons/111337" target="_blank" rel="noopener">Aalborg Universitet</a></li>
</ul>

Niels Madsen

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Stofomsætning i vand og sediment</li>
<li>Udbredelse af bundvegetation</li>
<li>Effekter af næringsstofbelastning</li>
<li>Virkemidler til forbedring af havmiljøet</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af European Marine Board on Coastal Resilience</li>
<li>Medlem af advisory board for Danmarks Naturfredningsforenings Velux-Hav projekt</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i DM BIO</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://orbit.dtu.dk/en/persons/karen-timmermann" target="_blank" rel="noopener">DTU</a></li>
</ul>

Karen Timmermann

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og økosystemer</li>
<li>Dansk og global natur via makroøkologiske og felt-baserede studier</li>
<li>Samspil mellem mennesker og natur via klimaændringer, globalisering og arealanvendelse</li>
<li>Naturforvaltning og genforvildning</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Urørt skov forskerfølgegruppe, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
<li>International Research Center of Big Data for Sustainable Development Goals (CBAS), Beijing, International Advisory Board</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i 15. Juni Fonden</li>
<li>Det Grønne Råd, Aarhus Kommune</li>
<li>Medlem af Rewilding Europe, supervisory board</li>
<li>Rådsformand for Maasai Mara Science &amp; Development Initiative (MMSDI)</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/svenning/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/en/persons/svenning%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Jens-Christian Svenning

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitet og makroøkologi</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Prioritetsanalyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Omkostningseffektivitets analyser for biodiversitetsindsatser</li>
<li>Naturressourceforvaltning</li>
<li>Miljøøkonomi</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Næstformand, WWF Danmark’s bestyrelse</li>
<li>Medlem af The International Ornithological Committee</li>
<li>Den nationale videnskabelige arbejdsgruppe vedr. naturnationalparkerne, Naturstyrelsen, Miljøministeriet</li>
<li>Professor Chair in Macroecology, Imperial College London</li>
<li>Adjunct Professor, Peking University</li>
<li>Bingzhi Forum Professorship, Institute of Zoology, The Chinese Academy of Sciences</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/carsten-rahbek-9971308" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://forskning.ku.dk/soeg/result/?pure=da/persons/13217" target="_blank" rel="noopener">Københavns Universitet</a></li>
</ul>

Carsten Rahbek

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Afstrømningseffekter på det ferske miljø</li>
<li>Klimatilpasningsteknologier og deres effekter på miljøet</li>
<li>Udvikling og forskning i virkemidler på ferskvandsområdet</li>
<li>Ferske Citizen science projekter</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>IPBES Danmark repræsentant for Biologisk Institut, Syddansk Universitet</li>
<li>Medlem af Spildevandskomiteens plenarforsamling</li>
<li>Rådsmedlem af Klimatilpasning under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Rådsmedlem af Jord, vand og natur under CLEAN Danmarks Miljøklynge</li>
<li>Medlem af Miljøstyrelsens faglige referencegruppe for vandplanlægning</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/sara-egemose-wester-5061336/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/saege" target="_blank" rel="noopener">Syddansk Universitet</a></li>
</ul>

Sara Egemose

Ekspertise- og forskningsområder
<ul>
<li>Biodiversitets-dynamikker</li>
<li>Naturbeskyttelse og -genopretning</li>
<li>Vegetationsøkologi</li>
<li>Klimaforandringer</li>
<li>Økologiske modeller og forudsigelser</li>
<li>Nye metoder i naturovervågningen</li>
</ul>
Aktiviteter og tilknytninger til øvrige organisationer
<ul>
<li>Medlem af &#8220;Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab&#8221;</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i Klimaskovfonden</li>
<li>Bestyrelsesmedlem i WWF Danmarks bestyrelse</li>
<li>Medlem af Rådgivende Udvalg for Rewilding Mols, Naturhistorisk Museum Aarhus</li>
</ul>
Læs mere
<ul>
<li>Se profil på <a href="https://www.linkedin.com/in/signenormand/" target="_blank" rel="noopener">LinkedIn</a></li>
<li>Se profil på <a href="https://pure.au.dk/portal/da/persons/signe.normand%40bio.au.dk" target="_blank" rel="noopener">Aarhus Universitet</a></li>
</ul>

Signe Normand

Forperson

core/paragraph

Biodiversitetsrådet udarbejder årligt en rapport med anbefalinger og status om indsatser for natur og biodiversitet. Derudover leverer Rådet løbende analyser, vurderinger, anbefalinger og høringssvar, som kan bidrage til den offentlige debat.

Biodiversitetsrådet inddrager i sit arbejde relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Nedenfor findes en samling af årsrapporter, notater og andre vidensudgivelser fra Biodiversitetsrådet.

acf/reports

Bestilling af trykte eksemplarer

core/button

<div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://auwebshop.au.dk/catalogsearch/result/?q=biodiversitetsradet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Køb et trykt eksemplar her</a></div>

<div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/raadets-arbejde/">Læs om Rådets arbejde</a></div>

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://auwebshop.au.dk/catalogsearch/result/?q=biodiversitetsradet" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Køb et trykt eksemplar her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/raadets-arbejde/">Læs om Rådets arbejde</a></div></div>

Viden

Biodiversitetsrådet udgiver notatet "Anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede havområder - effekten på den marine biodiversitet." Notatet peger på, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ effekt på havmiljø og havbundens biodiversitet, og Biodiversitetsrådet anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør finde sted i beskyttede havområder. Formålet med notatet er at uddybe, hvorfor fiskeri med bundslæbende redskaber ikke er foreneligt med en effektiv beskyttelse af den marine biodiversitet. I dag er 31,7 % af det danske havareal under beskyttelsesordninger, hvoraf der er aktivt fiskeri med bundslæbende redskaber på cirka en tredjedel af det beskyttede areal.

core/image

"Omfattende international videnskabelig litteratur dokumenterer, at fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber skaber fysisk forstyrrelse på havbunden og påvirker en lang række arter, der lever på og i havbunden. Hvis beskyttede områder skal kunne opfylde deres formål og effektivt bidrage til at forbedre den marine biodiversitet, må disse områder også være fri for fysisk forstyrrelse fra fiskeri,” understreger Niels Madsen, der er medlem af Biodiversitetsrådet og professor på Aalborg Universitet. Biodiversitetsrådet opfordrer til en styrket indsats for at sikre, at de beskyttede havområder også reelt er beskyttede mod de største trusler mod biodiversiteten, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Fiskeriets indflydelse på havbunden Omkring 42 % af det danske havareal og cirka en tredjedel af det beskyttede areal bliver fisket aktivt med bundslæbende redskaber. Dette underminerer den reelle beskyttelse af havbundens biodiversitet.  Beskyttede områder skal være fri for fysiske forstyrrelser som bundtrawl for at opfylde målene i EU's biodiversitetsstrategi, herunder at 30 % af havarealet skal beskyttes effektivt. Større beskyttelse nødvendig På trods af at 31,7 % af det danske havareal er under beskyttelsesordninger, er kun 1,9 procentpoint retlig beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. For at beskyttede områder skal bidrage effektivt til forbedring af den marine biodiversitet, anbefaler Biodiversitetsrådet et stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden">Hent notatet her</a></div></div>

Biodiversitetsrådet anbefaler stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede havområder

Biodiversitetsrådet har <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/notat-store-sammenhaengende-naturomraader-2">i et nyt notat</a> sammenstillet analyser fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. På baggrund af et samlet kort konkluderer rådet, at der samlet set er enighed om, hvor biodiversitetsindsatserne i Danmark bør målrettes for at sikre størstedelen af biodiversiteten på land og i de ferske vande. Den nuværende viden kan danne udgangspunkt for en national arealplan for biodiversitet, der fordrer lokal planlægning og implementering i samarbejde med lokale aktører.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

"Der er stor biodiversitetsfaglig enighed om, hvor det er muligt at skabe store, sammenhængende beskyttede naturområder til gavn for biodiversiteten i vores skove, moser, heder, klitter, søer og åer. Det er et rigtig godt udgangspunkt for en national plan for Danmarks arealer," siger forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Kortet viser hvilke områder, der kan danne basis for at skabe store, sammenhængende naturområder på mindst 500 hektar, og forbedre vilkårene for biodiversiteten på land og i de ferske vande i Danmark. Disse områder udgør 20 % af Danmarks areal. Derudover er er enighed om, at yderligere 10 % kan bidrage til at skabe sammenhængende naturområder på samlet set 30 % af Danmarks areal uden for de store områder.&nbsp;&nbsp;

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Det er muligt at beskytte 30 % af naturen i Danmark&nbsp;&nbsp;</h2>

“Med udgangspunkt i den nuværende viden, er det muligt at skabe store, sammenhængende beskyttede naturområder på 30 % af Danmarks arealer. Biodiversitetsindsatsen skal målrettes disse områder, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark. Nu gælder det implementering og genopretning " siger Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Analyserne indikerer, at der er flere veje til at nå et mål om 30 % beskyttet natur i Danmark, men Biodiversitetsrådet understreger, at Danmarks biodiversitetsindsats bør målrettes de identificerede store, sammenhængende områder, der repræsentativt og komplementært dækker biodiversiteten.&nbsp;&nbsp;

Notatet fremhæver også, at mindre naturområder uden for de beskyttede områder spiller en rolle i at øge sammenhængen mellem de store naturområder.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

"At skabe store, sammenhængende naturområder har førsteprioritet. Uden store områder løser vi ikke biodiversitetskrisen, men det er også vigtigt at bevare og udvide mindre naturområder på tværs af Danmark," uddyber Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Biodiversitetsrådet vurderer, at der er behov for en helhedsorienteret arealanvendelsesplan, som inddrager flere samfundsmæssige interesseområder som fx klima, vandmiljø, drikkevand og friluftsliv.&nbsp;&nbsp;

"Notatet giver et videnskabeligt grundlag for en national plan for biodiversitet, som kan være udgangspunkt for lokal planlægning og implementering i samarbejde med lokale aktører,” slutter Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/notat-store-sammenhaengende-naturomraader-2">Download notatet her</a></div><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://filesender.deic.dk/?s=download&amp;token=9827ebf9-2bef-4d0e-8970-68bc5ef7fa44" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Download kortlaget her</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading">De tre analyser, notatet tager udgangspunkt i, er: &nbsp;</h2>

Petersen m.fl. <a href="https://macroecology.ku.dk/pdf-files/reports-and-publications/Mere__bedre_og_st_rre_natur_i_Danmark_2024.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">“Mere, bedre og større natur i Danmark”</a> (2024) &nbsp; Biodiversitetsrådet <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023" target="_blank" rel="noreferrer noopener">“Mod robuste økosystemer”</a>(2023) &nbsp; Ejrnæs m.fl. <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">”Potentialet for at reservere 30 % af landarealet til beskyttede områder i Danmark”</a> (2022)&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">Kontakt</h2>

For pressehenvendelser kan sekretariatet kontaktes på tlf. 93 52 16 26 (tirsdag-torsdag) eller på <a href="mailto:mail@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a> ellers kontakt forperson Signe Normand direkte på tlf. 93522877.

Biodiversitetsrådets vurdering: Her skal indsatsen for mere og bedre natur i Danmark målrettes  

Med EU’s Biodiversitetsstrategi blev det besluttet, at 30 % af naturen i EU skal være beskyttet, og 10 % af naturen skal være strengt beskyttet inden 2030. EU’s nye naturgenopretningslov stiller desuden krav til, at medlemslandene genopretter vigtig natur inden 2030.&nbsp;

Biodiversitetsrådet stiller på konferencen skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tager en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark i forhold til de fælleseuropæiske mål. Vi får besøg af internationale eksperter, der præsenterer aktuel viden om biodiversitet i Europa som perspektivering til den danske indsats.&nbsp;Danske fageksperter vil sætte fokus på behovet for øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen, hvorpå et bredt sammensat panel vil diskutere, hvad der skal til for at sikre denne finansiering og implementering.&nbsp;

Som afslutning på konferencen vil et panel af folketingspolitikere diskutere, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde de internationale mål for biodiversitet.

Konferencen afholdes i Fællessalen på Christiansborg, fredag d. 22. november 2024, kl. 10-14:30. Journalist Signe Wenneberg vil lede publikum igennem dagens faglige indlæg og politiske debatter.&nbsp;&nbsp;Undervejs vil det være muligt for publikum at stille spørgsmål. Tilmelding til konferencen sker efter først-til-mølle-princippet.&nbsp;&nbsp;

Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette <a href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4">link</a>. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.

<h2 class="wp-block-heading">Program</h2>

Moderator: Signe Wenneberg

09.15 Check-in og kaffe

10.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF)

10.05 Status for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark ved Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet

10.20 Internationale perspektiver på Danmarks biodiversitetsindsats (på engelsk)

core/list

<ul class="wp-block-list"><li>Towards a Trans-European Nature Network on Land ved Martin Jung, Senior Research Scholar, International Institute for Applied Systems Analysis, Østrig</li><li>Nature Protection in European Seas ved Juliette Aminian-Biquet, PhD researcher, Centro de Ciências do Mar (CCMAR), Portugal</li><li>What Does the EU Nature Restoration Law Mean for Biodiversity in Europe? &nbsp;ved Emma Lees, Professor&nbsp;of Environmental and Property Law,&nbsp;University of Cambridge, UK&nbsp;</li></ul>

11.00 Debat og spørgsmål fra salen

11.15 Finansiering og implementering af Danmarks biodiversitetsindsats

<ul class="wp-block-list"><li>Hvad koster det at beskytte og genoprette ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark? ved Niels Strange, Theis Kragh og Karen Timmermann, medlemmer af Biodiversitetsrådet </li><li>National til lokal&nbsp;planlægning og implementering&nbsp;ved&nbsp;Henrik&nbsp;Vejre,&nbsp;professor&nbsp;ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet</li></ul>

11.45 Tale ved Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S)

12.00 Debat og spørgsmål fra salen

12.15 Frokost&nbsp;

13.00 Paneldebat I:&nbsp;Hvordan&nbsp;sikres øget&nbsp;finansiering&nbsp;og&nbsp;implementering&nbsp;af biodiversitetsindsatsen?

<ul class="wp-block-list"><li>Karen Post Bache, naturchef, Landbrug &amp; Fødevarer&nbsp;</li><li>Sebastian&nbsp;Jonshøj,&nbsp;vicepræsident,&nbsp;Danmarks&nbsp;Naturfredningsforening&nbsp;</li><li>Anette Albjerg Ejersted, fagchef, Dansk Erhverv</li><li>Torben Ebbensgaard, biolog, fag- og markedschef, COWI</li><li>Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav</li></ul>

13.40&nbsp;Paneldebat&nbsp;II:&nbsp;Hvordan&nbsp;når&nbsp;vi&nbsp;de&nbsp;mål&nbsp;for biodiversitet,&nbsp;som Danmark&nbsp;internationalt&nbsp;har&nbsp;forpligtet sig til?&nbsp;

<ul class="wp-block-list"><li>Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, EU-, natur- og havmiljøordfører&nbsp;</li><li>Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, finans- og naturordfører</li><li>Rasmus Jarlov (KF), folketingsmedlem, finans- og miljøordfører</li><li>Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører</li><li>Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, naturordfører</li><li>Ida Auken (S), folketingsmedlem, grøn trepartordfører</li></ul>

14.25 Afsluttende kommentarer

14.30&nbsp;Fredagsforfriskninger&nbsp;

<h2 class="wp-block-heading">Konferencen livestreames</h2>

Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette <a href="https://getvisualtv.net/stream/?biodiversitetsraadet-3rh7xrcu4" target="_blank" rel="noreferrer noopener">link</a>. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.

Biodiversitetsrådets konference: Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2030  

Den overordnede vurdering fra Biodiversitetsrådet er, at Danmark med de beskrevne initiativer i handlingsplanen vil få meget svært ved at leve op til de internationale mål og delmål, som er fastsat i Kunming-Montreal-aftalen – en aftale som Danmark sammen med 195 andre lande/parter tiltrådte i december 2022 i regi af FN’s Biodiversitetskonvention.&nbsp;

Handlingsplanen er desværre utilstrækkelig, da den ikke følger de guidelines, der er i Kunming-Montreal-aftalen, ikke sætter konkrete nationale mål eller forholder sig til, hvordan Danmark skal nå målene. Det efterlader således fortsat Danmark langt fra målopnåelsen.

<a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/National_handlingsplan_for_biodiversitet-1.pdf">Læs Biodiversitetsrådets høringssvar.</a>

Høringssvar vedrørende udkast til national handlingsplan for biodiversitet

Biodiversitetsrådet har udarbejdet <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/">et dynamisk virkemiddelkatalog</a>, der løbende kan opdateres, og bidrage til hurtigt at prioritere og implementere de mest effektive biodiversitetsindsatser. Den første version af virkemiddelkataloget indeholder syv virkemidler målrettet økosystemer på land, i ferskvand og i havet, samt overgangene mellem dem.

“Virkemiddelkataloget kvalificerer og understøtter de tiltag, der med størst sandsynlighed kan vende tabet af biodiversitet i Danmarks til fremgang. Det skal ses som første skridt på vejen mod et målings- og styringsredskab i en dansk biodiversitetslov, der skal styrke indsatsen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.&nbsp;

Behov for en biodiversitetslov&nbsp;

Biodiversitetsrådet har anbefalet, at Danmark får en biodiversitetslov, og foreslået nationale mål for biodiversiteten, samt delmål for de indsatser der er nødvendige for at nå målet, med fokus på arealbeskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer.&nbsp;&nbsp;&nbsp;

Et virkemiddelkatalog for biodiversitet er nødvendig for at sikre, at de mest effektive virkemidler i forhold til at nå de fastsatte mål for biodiversiteten, igangsættes, moniteres og evalueres. Virkemiddelkataloget kan kvalificere, understøtte og prioritere de tiltag, der med størst sandsynlighed kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.&nbsp;

“For at sikre fremdrift i den danske biodiversitetsindsats, er der behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kan prioritere og kvalificere de virkemidler, der med størst sandsynlighed vil bidrage til at opfylde målene i en dansk biodiversitetslov til de fastlagte tidsfrister og på en omkostningseffektiv måde,” siger Signe Normand.&nbsp;

Syv virkemidler for biodiversitet&nbsp;

De nuværende udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler med fokus på beskyttelse, genopretning og reduktion af presfaktorer, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen. De syv udvalgte virkemidler, der forventes at bidrage til at fremme biodiversiteten i Danmark, er:&nbsp;

<ol start="1" class="wp-block-list"><li>Etablering af naturnationalparter: Etablering af store, sammenhængende områder af høj kvalitet på land og til vands, der kan bidrage til at skabe store beskyttede og strengt beskyttede områder, med genoprettede naturlige, økologiske processer. </li></ol>

<ol start="2" class="wp-block-list"><li>Udlægning af urørt skov: Omdannelse af eksisterende skov til beskyttede og strengt beskyttede, urørte skove, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. </li></ol>

<ol start="3" class="wp-block-list"><li>Skovrejsning med biodiversitetsformål: Aktiv eller passiv skovrejsning der bidrager til at skabe store, sammenhængende, varierende skovlandskaber, der styrker den skovtilknyttede biodiversitet. </li></ol>

<ol start="4" class="wp-block-list"><li>Genetablering af ådale: Landskabsrestaurering og genopretning af naturlige, økologiske processer i ådale, der styrker biodiversiteten på land og i ferskvand ved at skabe mere, bedre og sammenhængende natur. </li></ol>

<ol start="5" class="wp-block-list"><li>Udtagning af lavbundsjorde: Udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktionen mindsker næringsstofudledningen til vandmiljøet og drivhusgasudledning fra dyrkede arealer, og har dermed potentiale til at styrke biodiversiteten i vand og på land, hvis det er implementeret med fokus på nærigstofreduktion, genopretning af naturlige processer, og på at skabe store sammenhænge hvor biodiversitetspotentialet er højest. </li></ol>

<ol start="6" class="wp-block-list"><li>Genetablering af stenrev: Genskabelse af stenrev, der er væsentlige levesteder for den marine biodiversitet. </li></ol>

<ol start="7" class="wp-block-list"><li>Udplantning af ålegræs: Passiv eller aktiv etablering af ålegræs kan bidrage til at styrke den marine biodiversitet, men det kræver, at næringsstofbelastningen og forstyrrelser af havbunden først reduceres tilstrækkeligt. </li></ol>

Synergieffekt med klima&nbsp;

Tabet af biodiversitet er uløseligt forbundet med klimakrisen, og de udvalgte virkemidlers samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer bliver derfor også vurderet. Det er med til at sikre, at der opnås positive synergieffekter mellem klima, miljø og andre centrale samfundsforhold. Virkemiddelkataloget for biodiversitet er dynamisk og kan med fordel i fremtiden udbygges med yderligere kvalificering af bl.a. den samfundsøkonomiske betydning samt vurdering af mulige barrierer ved implementering af virkemidlerne.&nbsp;

“Et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan blive et centralt værktøj til beslutningsstøtte for politiker og andre relevante beslutningstagere, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper, der vil være ved de enkelte virkemidler,” slutter Signe Normand.&nbsp;

Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/aarsrapport-2023">Årsrapport 202</a><a href="http://årsrappor">3 (kapitel 3)</a>, med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og biodiversitetseffekt samt deres samspil med klima.

<a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog">Se hele virkemiddelkataloget for biodiversitet her.</a>

Pressekontakt:&nbsp;&nbsp;

Tina Fruelund, Biodiversitetsrådets sekretariat&nbsp; Tlf. 29219632&nbsp; Email: <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a> &nbsp; &nbsp;

Biodiversitetsrådet: Syv virkemidler kan skabe mere plads til beskyttet natur i Danmark 

“Regeringen skal have ros for at prioritere biodiversitet og for fortsat at ønske at understøtte en koordineret, fagligt funderet indsats. Det er en vigtig anerkendelse af vores arbejde med at understøtte og fremme Danmarks biodiversitet baseret på den nyeste videnskabelige viden,” siger Signe Normand, der er forperson i Biodiversitetsrådet.

Biodiversiteten i Danmark står over for væsentlige udfordringer, og der forestår et stort arbejde, hvis tabet af biodiversitet skal vende, og vi skal give en mangfoldig natur videre til de kommende generationer. Derfor er det vigtigt, med et stærkt og uafhængigt Biodiversitetsråd, der kan bidrage med uvildige vurderinger og anbefalinger.&nbsp;&nbsp;

Biodiversitetsrådet vurderer, at en biodiversitetslov med klare målsætninger er afgørende for at sikre biodiversiteten i Danmark. Rådet har udført en grundig analyse af, hvordan en sådan lov kan udformes, og vurderer, at det er afgørende, at regeringen har forpligtet sig til at inkludere en biodiversitetslov som en del af sit regeringsgrundlag.&nbsp;

”Jeg ser bevillingen til Biodiversitetsrådet som udtryk for, at regeringen mener det alvorligt, når de skriver i regeringsgrundlaget, at de vil lave en biodiversitetslov for Danmark. Og det er positivt for biodiversitetsindsatserne i Danmark. Med en klar ambition og målsætning for biodiversiteten, kan vi i Biodiversitetsrådet løbende følge op og rådgive om, hvilke indsatser, der bør føres ud i livet og hvordan,” tilføjer Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Derfor er håbet også, at finansieringen af et Biodiversitetsråd i Danmark forhøjes yderligere i de kommende forhandlinger, og i fremtiden kan blive permanent, så vidensgrundlaget om Danmarks biodiversitet kan sikres også på lang sigt.&nbsp;

”Bevillingen for 2025 er meget vigtig, men for at kunne levere den rådgivning og de analyser, der er brug for, for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark, er der behov for en langt større finansiering. Og så er det essentielt, at regeringen og folketinget bakker op om at gøre Biodiversitetsrådet permanent, da det kræver en langsigtet indsats at redde naturen i Danmark,” slutter Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

De ni medlemmer af Biodiversitetsrådet ser alle frem til at fortsætte samarbejdet med regeringen, Folketinget og alle relevante interessenter for at finde konkrete, videnskabeligt baserede løsninger til gavn for Danmarks biodiversitet.&nbsp;

Biodiversitetsrådet er sikret videreførelse i 2025 med finanslovsudspil 

“Det er positivt, at aftalen inkluderer biodiversitet og mere natur i store, sammenhængende områder, for det har vi stærkt brug for. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der lægges en helhedsorienteret strategi for, hvordan arealerne anvendes, der fokuserer på både biodiversitet, vandmiljø og klima, der giver store synergieffekter og gevinster på tværs af disse områder,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.

“Aftalen er et skridt i den rigtige retning både for vores havmiljø, ferskvand og for biodiversiteten på land. Vi får mere plads til naturen, som er utroligt presset i Danmark. Nu gælder det om at have stort fokus på implementeringen, hvor det er vigtigt, at indsatsen bliver lagt de rigtige steder til gavn for biodiversiteten,” siger Signe Normand.&nbsp;

Jordfond er den rigtige vej at gå&nbsp;

De 40 mia. kr., der afsættes til “Danmarks Grønne Arealfond” til opkøb og udtag af landbrugsareal, er den rigtige vej at gå, da der er brug for et statsligt reguleret system, der kan sikre den nødvendige effekt. Dog kan opkøb og udtag af arealer være en langsommelig proces.&nbsp;&nbsp;

“Det er godt med et nationalt system som en jordfond. Udtag af betydelige landbrugsarealer er et vigtigt skridt i forhold til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, hvilket vil sætte gang i genopretningen af de nødlidende fjorde og generelt styrke den marine biodiversitet. Det er dog vigtigt, at en jordfond bliver brugt rigtigt. Udtagningsprocesser kan tage tid, og derfor kan det være nødvendigt med midlertidige, men hurtigt virkende tiltag i form af braklægning af marker eller reducerede gødningsnormer,” siger Karen Timmermann, der er medlem af Biodiversitetsrådet.&nbsp;

Urørt skov er et vigtigt virkemiddel&nbsp;

Med aftalen er målet at udlægge 250.000 hektar skov, hvoraf 100.000 hektar skal rejses og udlægges til urørt skov. En urørt skov er en skov uden drift, hvor naturen får lov til at passe sig selv, og det er et er vigtigt virkemiddel til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.&nbsp;&nbsp;

&nbsp;“Urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang, det har dog en større biodiversitetseffekt hvis urørt skov udlægges i eksisterende skov. Nye rejste skove, der fra start udlægges som urørt skov, vil tage flere hundrede år at få realiseret det fulde biodiversitetspotentiale. Det har derfor større biodiversitetseffekt, hvis vi gør vores eksisterende skove til urørt skov,” uddyber Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Biodiversitetsrådet står klar til at bidrage yderligere og har grundlaget for at levere en samlet plan for arealanvendelse i Danmark:&nbsp;&nbsp;

“Det er vigtigt, at biodiversitet indgår i alle grønne initiativer. Biodiversitetsrådet anbefaler, at vi får en dansk biodiversitetslov, der kan sikre kontinuerligt fokus på biodiversiteten i beslutningsprocesserne, og som kan fastsætte mål og rammer for den danske biodiversitetsindsats. Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vi har akut behov for beskyttelse og genopretning. Så vi skal i gang med det samme!” slutter Signe Normand.&nbsp;&nbsp;

Pressemeddelse: Grøn Trepart er et skridt i den rigtige retning 

Signe Normand, forperson i Biodiversitetsrådet understregede behovet for en biodiversitetslov og en helhedsorienteret arealplan, der tager højde for biodiversitet, vandmiljø og klima. Hun fremhævede også nødvendigheden af statsstøtte og garantier til realkreditinstitutter, der investerer i biodiversitetsprojekter:&nbsp;

"En biodiversitetslov vil give os den nødvendige ramme til at skabe en bæredygtig fremtid. Vi skal sikre, at investeringer i biodiversitet bliver attraktive for både private og offentlige aktører."&nbsp;

Seks centrale take-aways fra konferencen:&nbsp;

<ol start="1"><li>Bred enighed om behovet for præcise mål og strategi for biodiversitet fra politisk hold. En biodiversitetslov og en klar finansierings- og implementeringsplan er nødvendig.&nbsp;</li></ol>

<ol start="2"><li>Der er behov for en samlet og koordineret indsats fra både offentlige og private aktører.&nbsp;</li></ol>

<ol start="3"><li>Vigtigheden af at anvende internationalt anerkendte standarder og målemetoder blev understreget.&nbsp;</li></ol>

<ol start="4"><li>Fokus på incitamenter og praktiske løsninger for at fremme biodiversitetsprojekter og investeringer fra den private sektor.&nbsp;</li></ol>

<ol start="5"><li>Der er et ønske om, at private virksomheder bidrager, men ofte hindrer regler og rammevilkår dem i dette. Der er behov for at gøre det nemmere for disse virksomheder at deltage i biodiversitetsindsatsen.&nbsp;</li></ol>

<ol start="6"><li>Fokus på incitamenter og praktiske løsninger for at fremme biodiversitetsprojekter og investeringer.&nbsp;</li></ol>

Konferencen sluttede med en opfordring til politikerne om at handle og udvikle en helhedsorienteret plan, der fokuserer på biodiversitet, klima, trivsel og sundhed. Med klare mål og tværsektorielt samarbejde kan Danmark blive en ledende nation i genopretning og beskyttelse af biodiversitet og kampen mod klimaforandringer.&nbsp;

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Praesentation-konference-juli_2024.pdf">Se præsentationerne fra konferencen her</a></div></div>

Konference om Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats 

Biodiversiteten er forsat under stort pres i både Danmark og globalt på grund af menneskelige aktiviteter. Vi ved, hvad der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, men det kræver en markant øget finansiering. Derfor skal både den offentlige og den private sektor bidrage. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet om den fremtidige finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.&nbsp;

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/viden/finansiering-af-danmarks-biodiversitetsindsats">Find rapporten her</a></div></div>

”Vi fylder, forbruger og forurener for meget, og det har store konsekvenser for biodiversiteten og klimaet. Der er brug for at vi reducerer presset på biodiversiteten og ændrer i anvendelsen af vores arealer, så vi får store, sammenhængende og beskyttede områder i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.

Vi skal investere mere i at skabe plads til biodiversitet&nbsp;

Der er et markant gab mellem det økonomiske behov og den nuværende finansiering af biodiversitetsindsatsen i Danmark. Biodiversitetsrådet anbefaler derfor, at finansieringen af indsatser, der skaber mere plads af høj kvalitet for biodiversitet, øges markant.&nbsp;

“Vi anslår i Biodiversitetsrådet, at der er et finansieringsbehov på mindst to milliarder kroner om året alene til at beskytte og genoprette landbaserede og ferske økosystemer i Danmark. Dertil kommer et tilsvarende stort behov for at finansiere beskyttelse og genopretning af de marine økosystemer, så der er virkelig tale om, at der skal findes flere penge til biodiversiteten,” uddyber Signe Normand.&nbsp;

Biodiversitetsrådet anbefaler, at de danske politikere laver en samlet plan for anvendelsen af arealer, som tager hensyn til både biodiversitet, vandmiljø og klima, og som samtidig inkluderer en klar finansieringsstrategi.&nbsp;&nbsp;

“Der er brug for en national ramme for, hvordan både offentlige og private midler skal bruges til at beskytte og genoprette biodiversiteten, og som definerer hvilke arealer, der har størst mulig positiv effekt på biodiversiteten. Både det offentlige og den private sektor skal reducere og kompensere for deres negative biodiversitetspåvirkninger og investere langt mere i biodiversitetsindsatser, der kan bidrage til at lukke finansieringsgabet,” siger Signe Normand.&nbsp;

Danske virksomheder spiller en nøglerolle&nbsp;

Biodiversitetskrisen kan ikke kun løses på de offentligt ejede arealer, private aktører skal også inddrages. Den private sektor skal først og fremmest fokusere på at reducere sin negative påvirkning på biodiversiteten mest muligt. Derudover bør den også bidrage til genopretning, og med de rette rammevilkår kan den bidrage betydeligt her.&nbsp;&nbsp;

“Virksomheder og finansielle institutioner kan spille en stor og vigtig rolle i at vende tabt biodiversitet ved at investere i større biodiversitetsprojekter, som understøtter nationale indsatser. Derudover bør virksomhederne finansiere større biodiversitetsprojekter, i Danmark eller globalt, alt efter hvor deres negative påvirkninger af biodiversiteten er størst. Men det kræver incitamentsstrukturer der fremmer, at virksomhederne investerer i sådanne indsatser” slutter Signe Normand.&nbsp;

For at understøtte privates bidrag til den nationale biodiversitetsindsats, anbefaler Biodiversitetsrådet, at staten sikrer at virksomhederne kan bidrage gennem et nationalt system, med et tilhørende register for biodiversitetsfremmende tiltag, så der bliver nemt at bidrage og dokumentere bidragene.&nbsp;

Kontakt&nbsp; For pressehenvendelser kan Tina Fruelund, kommunikationsansvarlig i Biodiversitetsrådets sekretariat, kontaktes på tlf. 29219632 eller <a href="mailto:tf@biodiversitetsraadet.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">tf@biodiversitetsraadet.dk</a>&nbsp;&nbsp;

Rapport: Øget finansiering af mere, bedre og større natur kan redde Danmarks biodiversitet 

Danmarks natur og biodiversitet er under stort pres. Hvis tilbagegangen skal vendes til fremgang, er der behov for en omfattende indsats, der sikrer genopretning og beskyttelse af naturen og en reduktion af presset på økosystemerne.

Men hvordan sikrer vi, at der er penge nok til biodiversitetsindsatsen, og hvilken rolle spiller den offentlige og private sektor? Til konferencen offentliggører Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til, hvordan den danske biodiversitetsindsats kan finansieres.

Kom med når Biodiversitetsrådet afholder konference i København.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://tilmeld.events/finansieringafbiodiversitet/conference">Se programmet og tilmeld dig her</a></div></div>

Konference: Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats

Klimarådet har netop udgivet en vigtig rapport om <a href="https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Danmarks%20fremtidige%20arealanvendelse%20Klimar%C3%A5det%202024.pdf">Danmarks fremtidige arealanvendelse</a>, der viser, at tiltag for mere biodiversitet og bedre vandmiljø vil medføre markante klimagevinster. Klimarådet anbefaler derfor politikerne at samtænke Danmarks grønne mål i de kommende år.

Forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand, hilser Klimarådets anbefaling velkommen: &nbsp;

Viden

Anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i beskyttede havområder – Notat

Samlet udgangspunkt for at skabe store, sammenhængende naturområder i Danmark – Notat

Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats – Rapport

Sammenfatning af Årsrapport 2023

Mod robuste økosystemer – Årsrapport 2023

Præcisering af arealopgørelse 2022 – Notat

Fra tab til fremgang – Årsrapport 2022