Fra tab til fremgang - Beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv

Denne rapport er den første rapport fra Biodiversitetsrådet. I rapporten præsenteres grundlaget for biodiversitetsindsatser i Danmark samt en analyse af, hvor stor en andel af Danmarks areal – på land og til vands – der er beskyttet i forhold til at bevare dansk natur og biodiversitet på lang sigt. Rapporten indeholder tre kapitler udover en samlet opsummering.

Rapporten er den første af en række rapporter fra Biodiversitetsrådet, som alle forventes at fokusere på, hvordan Danmark bidrager til at vende tabet af biodiversitet til fremgang, både nationalt og internationalt. Herunder også analyser af de relaterede samfundsøkonomiske, lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige aspekter. Hensigten med rådets overordnede budskaber og anbefalinger er at kvalificere debatten og bidrage til den samfundsmæssige diskussion og de deraf følgende politiske beslutninger på biodiversitetsområdet. Selvom nogle af rådets anbefalinger er konkret møntet på bestemte indsatser, vil der som oftest stadig foreligge et arbejde med at udmønte anbefalingerne, før de kan implementeres i praksis.

1. Kapitel

Første kapitel præsenterer målsætninger, tilstand og indsatser for biodiversiteten i Danmark. Kapitlet præsenterer indledningsvis grundbetingelserne for biodiversiteten og de internationale biodiversitetsmålsætninger og -strategier, som er relevante for Danmark. Der redegøres for tabet af biodiversitet i Danmark og hovedårsagerne til tabet. Slutteligt kvalificeres de vigtigste arealbaserede biodiversitetsindsatser på land, etablering af naturnationalparker og udlægning af urørt skov samt de væsentligste igangværende indsatser for marine og ferske økosystemer.

2. Kapitel

Det andet kapitel indeholder en dybdegående analyse af Danmarks bidrag til de internationale arealmålsætninger. Analysen opgør, hvilke arealer der på nuværende tidspunkt er underlagt en eller flere former for naturbeskyttelse i Danmark. Med udgangspunkt i denne kvantitative analyse vurderes det, hvilke typer beskyttede arealer der ud fra en bred biodiversitetsmæssig og økosystembaseret betragtning med rimelighed kan siges at bidrage til, at Danmark kan leve op til arealmålsætningerne på henholdsvis 30 % beskyttet natur og 10 % strengt beskyttet natur. Afslutningsvis leder analysen frem til en række overvejelser, handlemuligheder og anbefalinger fra Biodiversitetsrådet i forhold til, hvordan Danmark kan opnå mere og bedre beskyttet natur, så vi som land kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

3. Kapitel

I det tredje kapitel ses der fremad. Hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang og sikre en langvarig genopretning mod intakte og funktionelle økosystemer, er der behov for at sætte biodiversitetsindsatser i et samfundsøkonomisk, lovgivningsmæssigt og adfærdsmæssigt perspektiv. Tredje kapitel introducerer væsentlige samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter, samt de nødvendige grundsten for formulering af en biodiversitetslov.

Fotograf ©: NatureEyes/Kim Aaen

Biodiversitetsrådets hovedbudskaber

• Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er forsat under stort pres i Danmark.
  
• De igangsatte biodiversitetsindsatser, herunder indsatserne i natur- og biodiversitetspakken, vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang.
  
• Biodiversitetsrådet estimerer, at højst 2,3 % af Danmarks landareal med sikkerhed kan siges at bidrage til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder, imens yderligere 5,3 % kræver en nøjere vurdering af de enkelte områder. Ingen landarealer kan for nuværende med sikkerhed siges at opfylde kravene til at være strengt beskyttet, men op mod 2,3 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning. For havet kan højst 12 % med sikkerhed betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet. Danmark er således meget langt fra arealmålsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om 30 % beskyttet natur, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet.
  
• Der skal afsættes markant mere plads til naturen i Danmark, hvis tabet af Danmarks biodiversitet skal vendes til fremgang. De større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, der repræsentativt og tilsammen er nødvendige for at beskytte og øge biodiversiteten i Danmark, kan ikke opnås alene ved eksisterende naturområder. Hvis man vil sikre fremgang i biodiversiteten, kræver det, at arealer, der i øjeblikket anvendes til bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, målrettet og permanent omlægges til natur. Udpegning af nye områder til natur bør foretages ud fra en omkostningseffektivitetsanalyse, med inddragelse af viden om naturkvalitet, repræsentativitet, størrelse og biologisk sammenhæng.
  
• Kvaliteten af den beskyttede natur skal også sikres. Mere plads er en forudsætning for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, men det er ikke i sig selv nok. Det er nødvendigt, at de udlagte naturområder genoprettes med fokus på økosystemernes naturlige processer og funktioner, samt at udefrakommende og lokale presfaktorer reduceres markant.
  
• Biodiversiteten bør også styrkes uden for de beskyttede områder. Indsatser her kan medvirke til at forbedre biodiversiteten generelt og øge den funktionelle sammenhæng imellem de adskilte beskyttede naturområder samt gøre naturen mere tilpasningsdygtig over for klimaforandringer og deraf afledte effekter.
  
• Der er behov for en lov, der fastsætter mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats. Loven bør sikre, at de nødvendige indsatser igangsættes, moniteres og evalueres, så tabet af biodiversitet er vendt til fremgang inden 2030 med det langsigtede mål, at naturlige økosystemer genoprettes, så de lever op til deres fulde biodiversitetspotentiale inden 2050.
  
• Biodiversitet bør indtænkes i forbindelse med klimatilpasning og øvrige ændringer i arealanvendelse. De gennemgribende ændringer, der skal til for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, kræver revidering af eksisterende incitamentsstrukturer, der skader biodiversitet, og etablering af nye incitamentsstrukturer, der fremmer biodiversitet.
  
• Øget viden og bevidsthed om biodiversitet skal forankres i befolkningen, og der bør gives muligheder for at engagere sig og bidrage til forbedringer af biodiversiteten. Uddannelse, naturbesøg og friluftsaktiviteter er vigtige elementer i denne naturdannelse.