Biodiversitetsrådets konference: Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2030
Biodiversitetsrådet inviterer til konference fredag d. 22. november 2024 i Fællessalen på Christiansborg. Konferencen har deltagelse af Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og vil inkludere internationale perspektiver på den danske biodiversitetsindsats og drøfte, hvordan vi kan sikre finansiering og implementering af biodiversitet, så vi kan opnå de internationale mål, som Danmark har forpligtet sig til.
Med EU’s Biodiversitetsstrategi blev det besluttet, at 30 % af naturen i EU skal være beskyttet, og 10 % af naturen skal være strengt beskyttet inden 2030. EU’s nye naturgenopretningslov stiller desuden krav til, at medlemslandene genopretter vigtig natur inden 2030.
Biodiversitetsrådet stiller på konferencen skarpt på, hvordan Danmark kan leve op til de målsætninger, vi har forpligtet os til og tager en status på, hvordan det ser ud med beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark i forhold til de fælleseuropæiske mål. Vi får besøg af internationale eksperter, der præsenterer aktuel viden om biodiversitet i Europa som perspektivering til den danske indsats. Danske fageksperter vil sætte fokus på behovet for øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen, hvorpå et bredt sammensat panel vil diskutere, hvad der skal til for at sikre denne finansiering og implementering.
Som afslutning på konferencen vil et panel af folketingspolitikere diskutere, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde de internationale mål for biodiversitet.
Konferencen afholdes i Fællessalen på Christiansborg, fredag d. 22. november 2024, kl. 10-14:30. Journalist Signe Wenneberg vil lede publikum igennem dagens faglige indlæg og politiske debatter. Undervejs vil det være muligt for publikum at stille spørgsmål. Tilmelding til konferencen sker efter først-til-mølle-princippet.
Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette link. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.
Program
Moderator: Signe Wenneberg
09.15 Check-in og kaffe
10.00 Velkomst ved vært Marianne Bigum (SF)
10.05 Status for beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i Danmark ved Signe Normand, forperson Biodiversitetsrådet
10.20 Internationale perspektiver på Danmarks biodiversitetsindsats (på engelsk)
- Towards a Trans-European Nature Network on Land ved Martin Jung, Senior Research Scholar, International Institute for Applied Systems Analysis, Østrig
- Nature Protection in European Seas ved Juliette Aminian-Biquet, PhD researcher, Centro de Ciências do Mar (CCMAR), Portugal
- What Does the EU Nature Restoration Law Mean for Biodiversity in Europe? ved Emma Lees, Professor of Environmental and Property Law, University of Cambridge, UK
11.00 Debat og spørgsmål fra salen
11.15 Finansiering og implementering af Danmarks biodiversitetsindsats
- Hvad koster det at beskytte og genoprette ferske, marine og terrestriske økosystemer i Danmark? ved Niels Strange, Theis Kragh og Karen Timmermann, medlemmer af Biodiversitetsrådet
- National til lokal planlægning og implementering ved Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
11.45 Tale ved Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S)
12.00 Debat og spørgsmål fra salen
12.15 Frokost
13.00 Paneldebat I: Hvordan sikres øget finansiering og implementering af biodiversitetsindsatsen?
- Karen Post Bache, naturchef, Landbrug & Fødevarer
- Sebastian Jonshøj, vicepræsident, Danmarks Naturfredningsforening
- Anette Albjerg Ejersted, fagchef, Dansk Erhverv
- Torben Ebbensgaard, biolog, fag- og markedschef, COWI
- Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav
13.40 Paneldebat II: Hvordan når vi de mål for biodiversitet, som Danmark internationalt har forpligtet sig til?
- Marianne Bigum (SF), folketingsmedlem, EU-, natur- og havmiljøordfører
- Ole Birk Olesen (LA), folketingsmedlem, finans- og naturordfører
- Rasmus Jarlov (KF), folketingsmedlem, finans- og miljøordfører
- Henrik Frandsen (M), folketingsmedlem, miljø- og grøn trepartsordfører
- Leila Stockmarr (EL), folketingsmedlem, naturordfører
- Ida Auken (S), folketingsmedlem, grøn trepartordfører
14.25 Afsluttende kommentarer
14.30 Fredagsforfriskninger
Konferencen livestreames
Konferencen er fuldt booket! Deltag online og følg livestreamingen på dette link. Det vil være muligt at stille spørgsmål skriftligt under konferencen.
Del denne nyhed