Virkemiddelkatalog for biodiversitet

Udlægning af urørt skov

En urørt skov er en skov uden drift, hvor naturen får lov til at passe sig selv uden skovdrift og dræning. Udlægning af urørt skov er et effektivt virkemiddel til at løfte den skovtilknyttede biodiversitet og Biodiversitetsrådet anbefaler en markant stigning i udlægningen, særligt i private skove, da de rummer en væsentlig del af biodiversiteten i Danmark. Urørte skove er åbne for offentligheden, så man på egen hånd kan opleve det vilde dyre- og planteliv udvikle sig uforstyrret af skovdrift.

Fotograf ©: Pexels/ Larysa Drako

    • Biodiversitetsrådet vurderer, at udlægning af urørt skov vil kunne bidrage væsentligt til de foreslåede delmål om beskyttede områder, herunder særligt delmålet om at opnå 10 % strengt beskyttede områder inden 2030. Rådet vurderer, at urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang.

    • Biodiversitetsrådet anbefaler, at der udlægges betydeligt mere urørt skov end de 75.000 ha, som fremgår af natur- og biodiversitetspakken fra 2021. Aftaleparterne i Grøn trepart har foreslået rejsning af 80.000 ha privat urørt skov og 20.000 ha statslig urørt skov i juni 2024. Udlægningen bør ske repræsentativt således, at skovene samlet set bedst dækker både sjældne og almindelige arter. Dette indebærer, at der i langt højere grad bør udlægges urørt skov i private skove end hidtil, da mange sjældne og truede skovarter kun findes her.

    • I de skove, som staten har udlagt som urørte, er der fastsat en indfasningstid, hvor en begrænset hugst tillades. Rådet anbefaler, at indfasningstiden fjernes, og at hugstmodne, ældre træer bevares til gavn for biodiversiteten.

    • Eksisterende støtteordninger for udlæg af urørt skov hos private skovejere har hidtil kun ført til et meget begrænset areal, der er blevet udlagt, og omfanget er ikke tilstrækkeligt til at dække den danske skovtilknyttede biodiversitet repræsentativt. Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for, at kriterierne for at opnå støtte revideres, så de har et tydeligt biodiversitetssigte samtidig med, at de i højere grad motiverer private lodsejere til at udlægge urørt skov.

 

Størstedelen af danske skove er udlagt som produktionsskove, og kun en mindre del har hidtil været urørt skov eller anden biodiversitetsfremmende skov. En urørt skov er defineret som en skov, hvor skovdrift og dræning af våde og fugtige arealer ikke er tilladt af hensyn til biodiversiteten. I en urørt skov kan der suppleres med målrettede biodiversitetsfremmende tiltag som fx udsætning af store planteædere til genopretning af naturlige græsningsfunktioner, hugst af invasive og ikke-hjemmehørende arter, plantning af insektbestøvede træer og buske samt fremme af dødt ved.

Urørt skov udgør medio 2023 i alt ca. 67.000 ha, svarende til 10,5 % af skovarealet og 1,6 % af Danmarks samlede landareal.

Kun en lille del af den urørte skov er udlagt i private skove, og udpegningerne dækker derfor for nuværende ikke repræsentativt den skovtilknyttede biodiversitet i Danmark. Aftalepartnerne i Grøn trepart foreslog i juni 2024 rejsning af 80.000 ha privat urørt skov og 20.000 ha statslig urørt skov.

Kortet illustrerer områder med statslig (orange) og privat (sort) urørt skov i november 2023. De 105 kvadrater er områder, hvor Petersen m.fl. (2016) foreslår, at der udlægges urørt skov for at sikre bevarelse af biodiversiteten i Danmarks skove. På nuværende tidspunkt mangler der urørt skov i 30 kvadrater. Samlet set estimeres det, at der er 74.100 ha udlagt og planlagt urørt skov, herunder ca. 69.500 ha statslige, ca. 2.600 ha. private og ca. 1.000 ha kommunale arealer, samt ca. 1.000 ha kommunale og private arealer beskyttet gennem fredning.

Naturlige skove med lysåbne områder var engang vidt udbredte i Nordvesteuropa, herunder i Danmark. Denne naturhistorie betyder, at størstedelen af de landlevende arter i Danmark evolutionært er tilknyttet skove, herunder lysninger, skovkanter og skovenge. En stor del af de arter, der er vurderet udryddelsestruede i Danmark, er ligeledes tilknyttet levesteder i varierede skovlandskaber med en dynamisk mosaik af tætte bevoksninger, lysninger, vådområder og overgange mellem kronetræsdækkede skovområder og åbne naturarealer.

I kontrast har langt hovedparten af det danske skovareal været drevet med henblik på træproduktion, hvorfor skovene hovedsageligt i dag huser ensartede bevoksninger med træer af nogenlunde samme alder samt en begrænset mængde dødt ved.

Urørt skov vurderes af eksperter til at være et af de mest omkostningseffektive virkemidler, der kan bidrage til at vende tilbagegangen af biodiversitet i skovene.

Udlægning af urørt skov vil kunne bidrage til både afbødning af og tilpasning til de globale klimaforandringer. Ved udlægning af urørt skov stiger lageret af kulstof i træernes biomasse, hvilket har en positiv effekt på klimaregnskabet.

Et mindre bidrag til øget kulstofoptag i urørte skove kommer fra ændringer i jordbunden, primært på langt sigt og især ved vådlægning af drænede skovarealer.

Urørt skov spiller også en rolle i klimatilpasning, dvs. i økosystemers evne til at modstå klimaforandringer, ved bl.a. at skabe termiske refugier, tilbageholde vand, mindske erosion og ved i sig selv at være et modstandsdygtigt økosystem.

Læs mere uddybende om udlægning af urørt skov
Hent kort udgave om udlægning af urørt skov

Tilbage til hele virkemiddelkataloget for biodiversitet