Virkemiddelkatalog for biodiversitet

Skovrejsning med biodiversitetsformål

Skovrejsning med biodiversitetsformål kan på lang sigt potentielt bidrage til at vende tabet af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang. Biodiversitetsrådet mener, at alle skovrejsningsindsatser bør have fokus på biodiversitet og bidrage til at skabe store sammenhængende, dynamiske og varierede skovlandskaber med naturlige økologiske processer og en varig retlig beskyttelse af de urørte dele. På den måde sikres det, at skovlandskaberne får den kvalitet og tid det kræves for udvikling af værdifulde levesteder for biodiversiteten.


Fotograf ©: Colourbox.com/ Johny Kristensen

  • Biodiversitetsrådet anbefaler, at alle skovrejsningsindsatser bidrager til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber, hvoraf betydelige arealer varigt udlægges til urørt skov. I de urørte dele bør der være fokus på etablering af naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.

  • Nye skovlandskaber med biodiversitet som hovedformålet kan med tiden, hvis de varigt udlægges til urørt skov, bidrage til delmålet om, at 30 % af Danmarks landareal skal være beskyttet. Udlægning af urørt skov i eksisterende skove har en større og hurtigere biodiversitetseffekt end rejsning af ny skov, også selvom dele af denne udlægges som urørt skov. Planlægning og prioritering af den samlede nationale skovindsats bør i videst muligt omfang afspejle dette.

  • Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med øvrige formål som grundvandssikring, rekreative oplevelser og klimaafbødning. Skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål er derimod ikke foreneligt med et mål om at vende tabet af biodiversitet til fremgang, da det resulterer i skove med begrænsede naturlige økologiske processer uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som truede, skovlevende arter er afhængige af.

Nye skovområder i Danmark kan etableres ved aktiv skovrejsning, eller de kan opstå af sig selv gennem naturlig selvsåning og tilgroning, evt. suppleret med udvalgte biodiversitetsfremmende tiltag. Udlægning af urørt skov i eksisterende skove har en markant større og hurtigere biodiversitetseffekt end rejsning af ny skov, også selvom dele af den nye skov udlægges som urørt skov.

Skovrejsningsprojekter bør i videst muligt omfang bidrage til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber. Derudover bør der afsættes betydelige arealer til varig urørt skov. I de urørte skovområder bør fokus være på at fremme en naturlig og heterogen vegetation.

Langt hovedparten af skovene i Danmark er i dag produktionsskove, og disse, uanset hvordan de drives, kan kun i begrænset omfang bidrage til genopretning af den skovtilknyttede biodiversitet. For at få vendt tilbagegangen for skovenes biodiversitet til fremgang kræves store sammenhængende og varierede skovlandskaber med høj økologisk integritet. Det vil kræve, at der afsættes betydelige arealer til varig urørt skov, der over tid gennem naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.

Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at rejsning af ny skov med biodiversitet som hovedformål, på længere sigt, potentielt kan bidrage til genopretning af den skovtilknyttede biodiversitet, men det kræver, at biodiversitet indtænkes både ved planlægning og implementering samt ved den langsigtede forvaltning og beskyttelse af de nye skovområder.

Aftalepartnerne i Grøn trepart foreslog i juni rejsning af i alt 250.000 ha ny skov, hvoraf 80.000 ha er ny privat urørt skov og 20.000 ha er ny statslig urørt skov.

Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med andre væsentlige formål inden for klima, miljø og friluftsliv. Skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål er derimod ikke foreneligt med et mål om at vende tabet af biodiversitet til fremgang, da det resulterer i skove med begrænsede naturlige økologiske processer, uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som truede, skovlevende arter er afhængige af.

Figuren illustrerer biodiversitetspotentialet (indikeret af den blågrønne gradient) for forskellige skovtyper afhængigt af det formål, de er plantet til. I produktionsskove nulstilles den opbyggede biodiversitet, hver gang skovene fældes, mens skove, der rejses med formål om at være urørt, vil opnå det fulde biodiversitetspotentiale efter et par hundrede år.

Læs mere uddybende om skovrejsning med biodiversitetsformål
Hent kort udgave om skovrejsning med biodiversitetsformål

Tilbage til hele virkemiddelkataloget for biodiversitet