Udtagning af lavbundsjorde

• • Dræning og opdyrkning af lavbundsjorde har en negativ effekt på biodiversiteten, da det fører til forøgede udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Det medfører desuden en forøget udledning af klimagasser til atmosfæren. Biodiversitetsrådet vurderer, at udtagning af lavbundsjorde og efterfølgende genopretning af de naturlige økologiske processer både kan bidrage til en markant reduktion af næringsstofudledningen til vandmiljøet, og dermed direkte til at forbedre den økologiske tilstand deri, samt potentielt bidrage til genopretning af den terrestriske biodiversitet.

• • Opdyrkede lavbundsjorde indeholder normalt ikke en betydelig biodiversitet, men ved udtag og varig fritagelse for produktion med efterfølgende genopretning af naturlige økologiske processer – herunder især naturlig hydrologi kombineret med naturlig og naturnær græsning – kan arealerne potentielt bidrage til genopretningen af den terrestriske og ferskvandstilknyttede biodiversitet ved forøgelse af arealet af ferske enge, fugtige skove og søer mv.

• • Kulstofrige lavbundsjorde med relativt lavt næringsstofniveau har det største biodiversitetspotentiale og bør sammen med jorde tæt på eksisterende naturområder prioriteres i forhold til beskyttelse og genopretning af den terrestriske biodiversitet.

• • Selvom det kun er 7 % af Danmarks landbrugsareal, der udgøres af kulstofrige lavbundsjorde, så står de for halvdelen af drivhusgasudledningen fra dyrkede arealer, så udtag og genopretning af lavbundsjordenes naturlige økologiske processer har både positive effekter for biodiversiteten og klimaet.

Lavbundsjorde er lavtliggende arealer, der er eller tidligere har været vådområder som sø, eng og mose, eller i nogle tilfælde hav. Ca. 20 % af Danmarks areal udgøres af lavbundsjorde. Da disse jorde typisk er meget våde, er de ikke alle særligt egnede til landbrug. Samlet set er ca. 20 % af lavbundsarealet opdyrket, hvilket bl.a. muliggøres af omfattende dræningssystemer.

Dyrkning af lavbundsjorde har en negativ biodiversitetseffekt, både lokalt på lavbundsjordene, men også i de akvatiske økosystemer. Dræning af jordene fører nemlig til, at lavbundsjordene mister deres naturlige filtreringseffekt. Konsekvensen af dette e, at der udledes store mængder næringsstoffer, organisk materiale og miljøfremmede stoffer fra de dyrkede jorde til vandmiljøet. Udledning af for store mængder næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor, til vandmiljøet og terrestriske økosystemer, forværrer miljøtilstanden i disse.

Udtag, genopretning og permanent friholdelse for intensiv produktion på lavbundsjorde, og derved reduktion af næringsstofudledning, kan bidrage positivt til den terrestriske biodiversitet i de lavtliggende områder, herunder både ådale og kystnære arealer. Derudover har det stort potentiale til at bidrage til forbedring af biodiversiteten i søer og de kystnære farvande.

Forekomsten af naturtyper, og hvilke arter som trives i Danmarks ikke- opdyrkede lavbundsområder, afhænger først og fremmest af lysåbenhed, vandstand og vandsvingninger samt tilbagevendende forstyrrelser, såsom oversvømmelse, erosion, grundvandsopstigning samt fjernelse af biomasse. Desuden varierer områdernes vegetation i artssammensætning bl.a. af jordens pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og successionstrin. Områderne kan være både artsrige eller artsfattige, og vegetationen kan indeholde alt fra træer og buske i form af åbent krat og enkeltstående træer til større sammenhængende bevoksninger, såsom birkemoser og sumpskove.

Dyrkning af lavbundsjorde frigiver drivhusgasser til atmosfæren. Derfor er det vigtigt at vådlægge lavbundsjordene, hvis Danmark skal nå målet om at reducere CO₂-udledningerne med 70 % i forhold til niveauet i 1990.