Genetablering af ådale

• • Biodiversitetsrådet vurderer, at genopretning af ådale er et effektivt virkemiddel til at genetablere den biodiversitet, der er knyttet til ådale og de dertilhørende våde og tørre arealer. Genoprettede ådale og eksisterende ådale med høj realiseret biodiversitet eller biodiversitetspotentiale bør beskyttes og forvaltes, så de i videst muligt omfang bidrager til delmålene om beskyttede områder i Danmark.

• • Rådet anbefaler, at der ved genopretning af ådale er fokus på bred landskabsrestaurering for at genskabe sammenhæng mellem vandløb, vådområder og højereliggende tørre arealer, herunder også genetablering af vandløbenes naturlige slyng og dynamik, som nogle steder vil betyde sæsonmæssigt oversvømmede arealer. Jo større områder, der indgår i genopretningen, des større potentiale for biodiversiteten.

• • Biodiversitetsrådet understreger, at genopretning kun kan have et effektivt og langtidsholdbart resultat, når dette også inkluderer genopretning af naturlig hydrologi såvel som markant og tilstrækkelig reduktion af næringsstofniveau og -tilførsel til vandmiljøet. Genopretning af ådale kan samtænkes med de indsatser, der gennemføres i forbindelse med etablering af naturlig hydrologi ved udtagning af lavbundsjorde. Desuden er det vigtigt at indtænke processer af væsentlighed for genopretning af den økologiske integritet, herunder naturlig eller naturnær græsning.

• • Udvælgelse af ådale til genopretning bør kvalificeres i forhold til biodiversitetspotentiale, så man prioriterer de områder, hvor der allerede findes en høj realiseret biodiversitet eller et højt biodiversitetspotentiale, og derved udnytter dette som grundlag for yderligere forbedring.

Ådalene er et hovedelement i det danske landskab. En ådal kan strække sig over flere kilometer og dækker hele arealet fra vandløbet i bunden til de øvre kanter af dalen. Ådalen råder over en bred vifte af lokale økologiske forhold fra vådt til periodisk tørt, og rummer derfor mange forskellige terrestriske og ferske økosystemer. Derfor er potentialet for biodiversitet også stort og inkluderer alle dyr, planter og svampe, der er knyttet til ferske forhold i Danmark.

Store og små ådalsbunde udgør et areal på ca. 7.780 km2 fratrukket infrastruktur, svarende til 18 % af Danmarks areal. På trods af ådalenes betydelige arealmæssige omfang i Danmark, har årtiers indgreb bl.a. gennem dræning, opdyrkning og udretning af vandløb resulteret i, at mange af de lavninger, der stadig findes i dag, ikke længere har karakteristika af ådale. I de senere år har der været øget fokus på at genoprette åer og ådale med henblik på at genskabe oprindelige landskabselementer og forbedre de hydrologiske forhold.

Genopretning af ådale kan bidrage til at skabe mere plads til sammenhængende natur af høj kvalitet for biodiversiteten i terrestriske og ferske økosystemer og samtidig bidrage til beskyttelse af mange truede arter. En stor del af de nationalt udryddelsestruede arter er knyttet til de terrestriske og ferske levesteder, der forekommer eller kan udvikles i forbindelse med ådale.

I naturgenopretningsprojekter i ådale genetableres de oprindelige slyngninger på vandløbet, hvilket skaber den variation i strømningsforhold, erosion og sedimentlagring, der bidrager med leve- og ynglesteder til bl.a. insekter og fisk. Genopretningen bør have fokus på genskabelse af de naturlige økologiske processer såsom naturlig hydrologi og periodevise oversvømmelser, herunder også de naturlige samspil mellem ådalens forskellige naturtyper. Derudover er det essentielt at få reduceret de presfaktorer, der typisk er hovedårsagen til, at biodiversiteten er forsvundet eller under pres i de pågældende områder. Forhøjet næringsindhold er fortsat den største hindring for succesfuld naturgenopretning i ådalene.

Genoprettede ådale kan bidrage til klimatilpasning ved at fungere som buffer for periodiske oversvømmelser. Derved kan omfanget af oversvømmelser på bebyggede og dyrkede arealer begrænses. Ved vådlægning og genopretning af oprindelige ådale, herunder genskabelse af moser og enge, kan udledningen af drivhusgasser fra disse arealer mindskes markant, og i mange tilfælde helt vendes fra en nettoudledning til et nettooptag.