Viden

Danmarks første Biodiversitetsråd

Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet  – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd.




acf/hero

field_61d85c5008b74

Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken, bl.a. naturnationalparker og urørt skov.

Naturnationalparker og urørt skov

Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsindsatser internationalt, herunder aftaler og konventioner.

Internationalt perspektiv

Inddrage og kvalificere lovmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter.

Lovgivning og samfund

Anbefale indsatser, der sikrer overlevelse og fremtidig trivsel af truede og beskyttede arter i Danmark.

Beskyttelse af arter

Levere rådgivning og forslag om indsatser, der kan forbedrer vilkårene for biodiversitet i havet og ferskvand.

Vandmiljø

Bidrage med fagligt velfunderede løsninger, der tager højde for samspil med andre formål.

Løsninger og samspil

acf/links

field_61dc468bd9246

Bag om Rådet

Biodiversitetsrådets medlemmer

acf/featured-post

Forside

core/image

<figure class="wp-block-image size-full"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/10/Stenrev_Peter-Bondo-Christensen_-900x600-px_150-dpi.png" alt="" class="wp-image-5904"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</figcaption></figure>

core/paragraph

<p>Fotograf ©: Peter Bondo Christensen</p>

field_65dd0380cc242

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at en aktiv genopretning af tabte stenrevshabitater, hvor store sten anlægges på havbunden, er nødvendig, da de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>En succesfuld genetablering af stenrev kræver god vandkvalitet, herunder reduceret næringsstofbelastning og gode lys- og iltforhold, passende strømforhold, samt at bunden kan bære vægten af stenene.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Rådet anbefaler, at stenrev fortrinsvis etableres i de oprindelige områder, hvor man har viden om, at der tidligere har været stenrev med stor værdi for biodiversiteten, og hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed for at opnå en succesfuld og varig genopretning af de tabte levesteder og naturlige økologiske processer.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Ved placering af stenrev bør det ydermere tilstræbes at skabe en rumlig og funktionel sammenhæng mellem flere rev, som sikrer udveksling af arter imellem revene.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev, der vil blive placeret i områder, hvor de bedst understøtter biodiversiteten og har strukturelle kvaliteter. Dertil har stenrev strukturelle kvaliteter, som ikke kan opnås med industrielle anlæg.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Stenrev er en type af hårdbundsrev, som hæver sig fra den omliggende havbund og er defineret ved, at sten dækker mindst 5 % af havbundens overflade over et samlet areal på mindst 10 m2. Stenrevets fysiske og rumlige egenskaber gør det til et særligt marint habitat, som typisk er meget artsrigt og kan opretholde en høj biomasse af dyr og planter – både arter, som er almindelige i danske farvande og truede arter.

 

I løbet af det 20. århundrede fjernede et omfattende stenfiskeri skønsmæssigt 8,3 mio. m3 sten, svarende til 55 km2 stenrev, fra de danske farvande. Med stenfiskeriet gik stenrevshabitater og den tilhørende biodiversitet tabt, og de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.

 

I de senere år har der været øget fokus på at genskabe nogle af de tabte og ødelagte stenrev. I perioden 2000 til 2020 blev der iværksat en række projekter, der tilsammen har ført til genopretning af 120.000 m3 stenrev. Senere er der blevet afsat yderligere bevillinger af til genoprettelse af stenrev, både som en del af natur- og biodiversitetspakken og i forbindelse med bl.a. finansloven. Senere er der blevet afsat yderligere ca. 44 mio. kr. til stenrev i forbindelse med bl.a. finansloven .

Stenrev kan genskabes ved at anlægge bunker af store sten på havbunden. Genetablering af et stenrev kan bidrage lokalt til genskabelse af et tabt hårdbundshabitat og dermed muliggøre det særlige dyre og planteliv, der er tilknyttet denne naturtype. Særligt vil tang og den tilhørende biodiversitet kunne tilgodeses, da deres eksistens er afhængig af et hårdt underlag, hvorpå de fasthæfter sig. Særligt i kystnære, lavvandede områder, hvor der foreligger historisk viden om omfattende eller særligt ødelæggende stenfiskeri, kan det være relevant at genetablere stenrev. Det kan dog også være relevant at genetablere stenrev på dybere vand, der er ødelagt som følge af fiskeri.

 

Det er estimeret, at det tager 10-12 år efter etablering af et stenrev, før det fulde biodiversitetspotentiale er opnået. Der kan dog skabes grobund for en forøget biomasse og biodiversitet allerede inden for få måneder. Genetablering af stenrev kan øge biodiversiteten lokalt, men artssammensætningen afhænger af revets placering og lokale miljøfaktorer såsom saltindhold, lysintensitet og strømme.

<strong></strong>
<figure class="wp-block-image size-full"><img class="alignnone wp-image-4457" src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Kun-stenrev-i-Natura-2000-scaled-e1705993590400.jpeg" alt="" width="555" height="417" />
<figcaption class="wp-element-caption">Kort over stenrev indenfor habitatområderne under Natura 2000-netværket. De viste områder er kortlagt i perioden 2004-2018. Arealet af stenrev i Natura 2000-netværket udgør samlet set 1634 km<sup>2</sup>.</figcaption></figure>
<strong></strong>

Overordnet har genopretning af stenrev ingen betydelig effekt på klimaet. De makroalger, der vokser på stenrev, optager CO2 til fotosyntese, men denne betydning er marginal i forhold til Danmarks samlede klimaregnskab.

Det har i den offentlige debat været fremført, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet, som fx havvindmølleparker, vil kunne gavne den marine biodiversitet. Det kan være i form af reveffekter fra de kunstige strukturer, hvor dyr, planter og makroalger kan sætte sig fast og med tiden danne et samfund af tangskove og hårdbundsfauna. Biodiversitetsrådet vurderer imidlertid, at etablering af industrielle anlæg normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev.

acf/accordion

core/buttons

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/6.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_SR.pdf">Læs mere uddybende om genetablering af stenrev</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/6.-Virkemiddel_11.09.2024_SR.pdf">Hent kort udgave om genetablering af stenrev</a></div></div>

<p class="has-text-align-left"><em><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/">Tilbage til hele virkemiddelkataloget for biodiversitet</a></em></p>

Genetablering af stenrev

<p>Fotograf ©: NatureEyes / Kim Aaen</p>

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Dræning og opdyrkning af lavbundsjorde har en negativ effekt på biodiversiteten, da det fører til forøgede udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Det medfører desuden en forøget udledning af klimagasser til atmosfæren. Biodiversitetsrådet vurderer, at udtagning af lavbundsjorde og efterfølgende genopretning af de naturlige økologiske processer både kan bidrage til en markant reduktion af næringsstofudledningen til vandmiljøet, og dermed direkte til at forbedre den økologiske tilstand deri, samt potentielt bidrage til genopretning af den terrestriske biodiversitet.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Opdyrkede lavbundsjorde indeholder normalt ikke en betydelig biodiversitet, men ved udtag og varig fritagelse for produktion med efterfølgende genopretning af naturlige økologiske processer – herunder især naturlig hydrologi kombineret med naturlig og naturnær græsning – kan arealerne potentielt bidrage til genopretningen af den terrestriske og ferskvandstilknyttede biodiversitet ved forøgelse af arealet af ferske enge, fugtige skove og søer mv.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Kulstofrige lavbundsjorde med relativt lavt næringsstofniveau har det største biodiversitetspotentiale og bør sammen med jorde tæt på eksisterende naturområder prioriteres i forhold til beskyttelse og genopretning af den terrestriske biodiversitet.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Selvom det kun er 7 % af Danmarks landbrugsareal, der udgøres af kulstofrige lavbundsjorde, så står de for halvdelen af drivhusgasudledningen fra dyrkede arealer, så udtag og genopretning af lavbundsjordenes naturlige økologiske processer har både positive effekter for biodiversiteten og klimaet.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Lavbundsjorde er lavtliggende arealer, der er eller tidligere har været vådområder som sø, eng og mose, eller i nogle tilfælde hav. Ca. 20 % af Danmarks areal udgøres af lavbundsjorde. Da disse jorde typisk er meget våde, er de ikke alle særligt egnede til landbrug. Samlet set er ca. 20 % af lavbundsarealet opdyrket, hvilket bl.a. muliggøres af omfattende dræningssystemer.

 

Dyrkning af lavbundsjorde har en negativ biodiversitetseffekt, både lokalt på lavbundsjordene, men også i de akvatiske økosystemer. Dræning af jordene fører nemlig til, at lavbundsjordene mister deres naturlige filtreringseffekt. Konsekvensen af dette e, at der udledes store mængder næringsstoffer, organisk materiale og miljøfremmede stoffer fra de dyrkede jorde til vandmiljøet. Udledning af for store mængder næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor, til vandmiljøet og terrestriske økosystemer, forværrer miljøtilstanden i disse.

&nbsp;

Udtag, genopretning og permanent friholdelse for intensiv produktion på lavbundsjorde, og derved reduktion af næringsstofudledning, kan bidrage positivt til den terrestriske biodiversitet i de lavtliggende områder, herunder både ådale og kystnære arealer. Derudover har det stort potentiale til at bidrage til forbedring af biodiversiteten i søer og de kystnære farvande.

 

Forekomsten af naturtyper, og hvilke arter som trives i Danmarks ikke- opdyrkede lavbundsområder, afhænger først og fremmest af lysåbenhed, vandstand og vandsvingninger samt tilbagevendende forstyrrelser, såsom oversvømmelse, erosion, grundvandsopstigning samt fjernelse af biomasse. Desuden varierer områdernes vegetation i artssammensætning bl.a. af jordens pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og successionstrin. Områderne kan være både artsrige eller artsfattige, og vegetationen kan indeholde alt fra træer og buske i form af åbent krat og enkeltstående træer til større sammenhængende bevoksninger, såsom birkemoser og sumpskove.

Kort over lavbundsjorde i Danmark med forskellige carbonindhold

<p class="p1">Dyrkning af lavbundsjorde frigiver drivhusgasser til atmosfæren. Derfor er det vigtigt at vådlægge lavbundsjordene, hvis Danmark skal nå målet om at reducere CO₂-udledningerne med 70 % i forhold til niveauet i 1990.</p>

dropdown menu - lavbundsjorde

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/5.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_LJ.pdf">Læs mere uddybende om udtagning af lavbundsjorde</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/5.-Virkemiddel_27.08.2024_LJ.pdf">Hent den korte udgave om udtagning af lavbundsjorde</a></div></div>

Udtagning af lavbundsjorde

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at genopretning af ådale er et effektivt virkemiddel til at genetablere den biodiversitet, der er knyttet til ådale og de dertilhørende våde og tørre arealer. Genoprettede ådale og eksisterende ådale med høj realiseret biodiversitet eller biodiversitetspotentiale bør beskyttes og forvaltes, så de i videst muligt omfang bidrager til delmålene om beskyttede områder i Danmark.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Rådet anbefaler, at der ved genopretning af ådale er fokus på bred landskabsrestaurering for at genskabe sammenhæng mellem vandløb, vådområder og højereliggende tørre arealer, herunder også genetablering af vandløbenes naturlige slyng og dynamik, som nogle steder vil betyde sæsonmæssigt oversvømmede arealer. Jo større områder, der indgår i genopretningen, des større potentiale for biodiversiteten.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet understreger, at genopretning kun kan have et effektivt og langtidsholdbart resultat, når dette også inkluderer genopretning af naturlig hydrologi såvel som markant og tilstrækkelig reduktion af næringsstofniveau og -tilførsel til vandmiljøet. Genopretning af ådale kan samtænkes med de indsatser, der gennemføres i forbindelse med etablering af naturlig hydrologi ved udtagning af lavbundsjorde. Desuden er det vigtigt at indtænke processer af væsentlighed for genopretning af den økologiske integritet, herunder naturlig eller naturnær græsning.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Udvælgelse af ådale til genopretning bør kvalificeres i forhold til biodiversitetspotentiale, så man prioriterer de områder, hvor der allerede findes en høj realiseret biodiversitet eller et højt biodiversitetspotentiale, og derved udnytter dette som grundlag for yderligere forbedring.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Ådalene er et hovedelement i det danske landskab. En ådal kan strække sig over flere kilometer og dækker hele arealet fra vandløbet i bunden til de øvre kanter af dalen. Ådalen råder over en bred vifte af lokale økologiske forhold fra vådt til periodisk tørt, og rummer derfor mange forskellige terrestriske og ferske økosystemer. Derfor er potentialet for biodiversitet også stort og inkluderer alle dyr, planter og svampe, der er knyttet til ferske forhold i Danmark.

 

Store og små ådalsbunde udgør et areal på ca. 7.780 km2 fratrukket infrastruktur, svarende til 18 % af Danmarks areal. På trods af ådalenes betydelige arealmæssige omfang i Danmark, har årtiers indgreb bl.a. gennem dræning, opdyrkning og udretning af vandløb resulteret i, at mange af de lavninger, der stadig findes i dag, ikke længere har karakteristika af ådale. I de senere år har der været øget fokus på at genoprette åer og ådale med henblik på at genskabe oprindelige landskabselementer og forbedre de hydrologiske forhold.

Opbygning af en ådal. Ådale udgør store landskaber med mange nærliggende vådområder. Ved genopretning af ådale, refereres der ikke kun til restaurering af vandløbet og den ripariske zone i ådalen, der periodisk naturligt oversvømmes, men også afvandingsområder og det omgivende landskab. Den ripariske zone rummer en gradient af habitater alt efter, hvor vådt eller tørt området er, og er vigtig for mange insekter, planter og mosser.

Genopretning af ådale kan bidrage til at skabe mere plads til sammenhængende natur af høj kvalitet for biodiversiteten i terrestriske og ferske økosystemer og samtidig bidrage til beskyttelse af mange truede arter. En stor del af de nationalt udryddelsestruede arter er knyttet til de terrestriske og ferske levesteder, der forekommer eller kan udvikles i forbindelse med ådale.

I naturgenopretningsprojekter i ådale genetableres de oprindelige slyngninger på vandløbet, hvilket skaber den variation i strømningsforhold, erosion og sedimentlagring, der bidrager med leve- og ynglesteder til bl.a. insekter og fisk. Genopretningen bør have fokus på genskabelse af de naturlige økologiske processer såsom naturlig hydrologi og periodevise oversvømmelser, herunder også de naturlige samspil mellem ådalens forskellige naturtyper. Derudover er det essentielt at få reduceret de presfaktorer, der typisk er hovedårsagen til, at biodiversiteten er forsvundet eller under pres i de pågældende områder. Forhøjet næringsindhold er fortsat den største hindring for succesfuld naturgenopretning i ådalene.

<p class="p1">Genoprettede ådale kan bidrage til klimatilpasning ved at fungere som buffer for periodiske oversvømmelser. Derved kan omfanget af oversvømmelser på bebyggede og dyrkede arealer begrænses. Ved vådlægning og genopretning af oprindelige ådale, herunder genskabelse af moser og enge, kan udledningen af drivhusgasser fra disse arealer mindskes markant, og i mange tilfælde helt vendes fra en nettoudledning til et nettooptag.</p>

dropdown menu - ådale

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/4.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_AaD.pdf">Læs mere uddybende om genetablering af ådale</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/4.-Virkemiddel_27.08.2024_AaD.pdf">Hent kort udgave om genetablering af ådale</a></div></div>

Genetablering af ådale

<figure class="wp-block-image size-full is-resized"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/NEW_Skovrejsning_Colourbox.com_Johny-Kristensen_-900x600-px_150-dpi.png" alt="" class="wp-image-5484" style="width:1432px;height:auto"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: Colourbox.com/ Johny Kristensen</figcaption></figure>

<p><br>Fotograf ©: Colourbox.com/ Johny Kristensen</p>

<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at alle skovrejsningsindsatser bidrager til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber, hvoraf betydelige arealer varigt udlægges til urørt skov. I de urørte dele bør der være fokus på etablering af naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.</li>
 	<li>Nye skovlandskaber med biodiversitet som hovedformålet kan med tiden, hvis de varigt udlægges til urørt skov, bidrage til delmålet om, at 30 % af Danmarks landareal skal være beskyttet. Udlægning af urørt skov i eksisterende skove har en større og hurtigere biodiversitetseffekt end rejsning af ny skov, også selvom dele af denne udlægges som urørt skov. Planlægning og prioritering af den samlede nationale skovindsats bør i videst muligt omfang afspejle dette.</li>
 	<li>Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med øvrige formål som grundvandssikring, rekreative oplevelser og klimaafbødning. Skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål er derimod ikke foreneligt med et mål om at vende tabet af biodiversitet til fremgang, da det resulterer i skove med begrænsede naturlige økologiske processer uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som truede, skovlevende arter er afhængige af.</li>
</ul>

Nye skovområder i Danmark kan etableres ved aktiv skovrejsning, eller de kan opstå af sig selv gennem naturlig selvsåning og tilgroning, evt. suppleret med udvalgte biodiversitetsfremmende tiltag. Udlægning af urørt skov i eksisterende skove har en markant større og hurtigere biodiversitetseffekt end rejsning af ny skov, også selvom dele af den nye skov udlægges som urørt skov.

Skovrejsningsprojekter bør i videst muligt omfang bidrage til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber. Derudover bør der afsættes betydelige arealer til varig urørt skov. I de urørte skovområder bør fokus være på at fremme en naturlig og heterogen vegetation.

Langt hovedparten af skovene i Danmark er i dag produktionsskove, og disse, uanset hvordan de drives, kan kun i begrænset omfang bidrage til genopretning af den skovtilknyttede biodiversitet. For at få vendt tilbagegangen for skovenes biodiversitet til fremgang kræves store sammenhængende og varierede skovlandskaber med høj økologisk integritet. Det vil kræve, at der afsættes betydelige arealer til varig urørt skov, der over tid gennem naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.

Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at rejsning af ny skov med biodiversitet som hovedformål, på længere sigt, potentielt kan bidrage til genopretning af den skovtilknyttede biodiversitet, men det kræver, at biodiversitet indtænkes både ved planlægning og implementering samt ved den langsigtede forvaltning og beskyttelse af de nye skovområder.

Aftalepartnerne i Grøn trepart foreslog i juni rejsning af i alt 250.000 ha ny skov, hvoraf 80.000 ha er ny privat urørt skov og 20.000 ha er ny statslig urørt skov.

Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med andre væsentlige formål inden for klima, miljø og friluftsliv. Skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål er derimod ikke foreneligt med et mål om at vende tabet af biodiversitet til fremgang, da det resulterer i skove med begrænsede naturlige økologiske processer, uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som truede, skovlevende arter er afhængige af.

Skovrejsning

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/3.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_SKR.pdf">Læs mere uddybende om skovrejsning med biodiversitetsformål</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/3.-Virkemiddel_27.08.2024_SKR.pdf">Hent kort udgave om skovrejsning med biodiversitetsformål</a></div></div>

Skovrejsning med biodiversitetsformål

<p>Fotograf ©: Pexels/ Larysa Drako </p>

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at udlægning af urørt skov vil kunne bidrage væsentligt til de foreslåede delmål om beskyttede områder, herunder særligt delmålet om at opnå 10 % strengt beskyttede områder inden 2030. Rådet vurderer, at urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at der udlægges betydeligt mere urørt skov end de 75.000 ha, som fremgår af natur- og biodiversitetspakken fra 2021. Aftaleparterne i Grøn trepart har foreslået rejsning af 80.000 ha privat urørt skov og 20.000 ha statslig urørt skov i juni 2024. Udlægningen bør ske repræsentativt således, at skovene samlet set bedst dækker både sjældne og almindelige arter. Dette indebærer, at der i langt højere grad bør udlægges urørt skov i private skove end hidtil, da mange sjældne og truede skovarter kun findes her.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>I de skove, som staten har udlagt som urørte, er der fastsat en indfasningstid, hvor en begrænset hugst tillades. Rådet anbefaler, at indfasningstiden fjernes, og at hugstmodne, ældre træer bevares til gavn for biodiversiteten.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Eksisterende støtteordninger for udlæg af urørt skov hos private skovejere har hidtil kun ført til et meget begrænset areal, der er blevet udlagt, og omfanget er ikke tilstrækkeligt til at dække den danske skovtilknyttede biodiversitet repræsentativt. Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for, at kriterierne for at opnå støtte revideres, så de har et tydeligt biodiversitetssigte samtidig med, at de i højere grad motiverer private lodsejere til at udlægge urørt skov.</li>
</ul>
</li>
</ul>


&nbsp;

Størstedelen af danske skove er udlagt som produktionsskove, og kun en mindre del har hidtil været urørt skov eller anden biodiversitetsfremmende skov. En urørt skov er defineret som en skov, hvor skovdrift og dræning af våde og fugtige arealer ikke er tilladt af hensyn til biodiversiteten. I en urørt skov kan der suppleres med målrettede biodiversitetsfremmende tiltag som fx udsætning af store planteædere til genopretning af naturlige græsningsfunktioner, hugst af invasive og ikke-hjemmehørende arter, plantning af insektbestøvede træer og buske samt fremme af dødt ved.

Urørt skov udgør medio 2023 i alt ca. 67.000 ha, svarende til 10,5 % af skovarealet og 1,6 % af Danmarks samlede landareal.

Kun en lille del af den urørte skov er udlagt i private skove, og udpegningerne dækker derfor for nuværende ikke repræsentativt den skovtilknyttede biodiversitet i Danmark. Aftalepartnerne i Grøn trepart foreslog i juni 2024 rejsning af 80.000 ha privat urørt skov og 20.000 ha statslig urørt skov.

<img class="alignnone wp-image-4551" src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Skovmap-2023-scaled.jpeg" alt="" width="555" height="392" />

Kortet illustrerer områder med statslig (orange) og privat (sort) urørt skov i november 2023. De 105 kvadrater er områder, hvor Petersen m.fl. (2016) foreslår, at der udlægges urørt skov for at sikre bevarelse af biodiversiteten i Danmarks skove. På nuværende tidspunkt mangler der urørt skov i 30 kvadrater. Samlet set estimeres det, at der er 74.100 ha udlagt og planlagt urørt skov, herunder ca. 69.500 ha statslige, ca. 2.600 ha. private og ca. 1.000 ha kommunale arealer, samt ca. 1.000 ha kommunale og private arealer beskyttet gennem fredning.

Naturlige skove med lysåbne områder var engang vidt udbredte i Nordvesteuropa, herunder i Danmark. Denne naturhistorie betyder, at størstedelen af de landlevende arter i Danmark evolutionært er tilknyttet skove, herunder lysninger, skovkanter og skovenge. En stor del af de arter, der er vurderet udryddelsestruede i Danmark, er ligeledes tilknyttet levesteder i varierede skovlandskaber med en dynamisk mosaik af tætte bevoksninger, lysninger, vådområder og overgange mellem kronetræsdækkede skovområder og åbne naturarealer.

I kontrast har langt hovedparten af det danske skovareal været drevet med henblik på træproduktion, hvorfor skovene hovedsageligt i dag huser ensartede bevoksninger med træer af nogenlunde samme alder samt en begrænset mængde dødt ved.

Urørt skov vurderes af eksperter til at være et af de mest omkostningseffektive virkemidler, der kan bidrage til at vende tilbagegangen af biodiversitet i skovene.

Udlægning af urørt skov vil kunne bidrage til både afbødning af og tilpasning til de globale klimaforandringer. Ved udlægning af urørt skov stiger lageret af kulstof i træernes biomasse, hvilket har en positiv effekt på klimaregnskabet.

Et mindre bidrag til øget kulstofoptag i urørte skove kommer fra ændringer i jordbunden, primært på langt sigt og især ved vådlægning af drænede skovarealer.

Urørt skov spiller også en rolle i klimatilpasning, dvs. i økosystemers evne til at modstå klimaforandringer, ved bl.a. at skabe termiske refugier, tilbageholde vand, mindske erosion og ved i sig selv at være et modstandsdygtigt økosystem.

dropdown menu - urørt skov

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/2.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_US.pdf">Læs mere uddybende om udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/2.-Virkemiddel_27.08.2024_US.pdf">Hent kort udgave om udlægning af urørt skov</a></div></div>

<p><em><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/">Tilbage til hele virkemiddelkataloget for biodiversitet</a></em></p>

Udlægning af urørt skov

<figure class="wp-block-image size-large is-resized"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/NEWWebsite-cover-photo-1.-final.-150-dpi_-2-1024x498.png" alt="" class="wp-image-5478" style="width:1009px;height:auto"/><figcaption class="wp-element-caption">Formålet med Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog er at give et samlet overblik over udvalgte virkemidler og deres forventede biodiversitetseffekt. Biodiversitetsrådet har indtil nu lavet en kvalificering af syv virkemidler for biodiversitet, der i større eller mindre grad kan bidrage til den danske biodiversitetsindsats.</figcaption></figure>

<p>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for et virkemiddelkatalog for biodiversitet, som kvalificerer og understøtter prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark.&nbsp;&nbsp;</p>

<p>Formålet med Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog er at give et samlet overblik over udvalgte virkemidler og deres forventede biodiversitetseffekt. Biodiversitetsrådet har indtil nu lavet en kvalificering af syv virkemidler for biodiversitet, der i større eller mindre grad kan bidrage til den danske biodiversitetsindsats.&nbsp;De udvalgte virkemidler udgør ikke en fuldstændig liste, og de udgør ikke en anbefaling eller rangordning af hvilke virkemidler, der er de væsentligste i forhold den nationale biodiversitetsindsats.</p>

<p>De nuværende udvalgte virkemidler omfatter primært arealbaserede virkemidler, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet for at kunne løse biodiversitetskrisen.  De syv udvalgte virkemidler, der forventes at bidrage til at fremme biodiversiteten i Danmark, er:</p>

core/list

<ul class="wp-block-list"><li>Etablering af naturnationalparker</li><li>Udlægning af urørt skov</li><li>Skovrejsning med biodiversitetsformål</li><li>Genopretning af ådale</li><li>Udtagning af lavbundsjorde</li><li>Genetablering af stenrev</li><li>Udplantning af ålegræs</li></ul>

core/heading

<h2 class="wp-block-heading">Samspil med andre samfundsudfordringer</h2>

<p>Tabet af biodiversitet er uløseligt forbundet med klimakrisen, og de syv virkemidlers samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer bliver derfor også vurderet, så der, så vidt muligt, udnyttes muligheder for positive synergieffekter.</p>

<p>Biodiversitetsrådet vurderer, at en løbende udvikling af virkemiddelkataloget for biodiversitet vil kunne anvendes til at kvalificere den nødvendige prioritering og bidrage til, at den eksisterende og kommende indsats løbende kan justeres i forhold til aktuelle samfundsforhold, erfaringer med indsatsernes faktiske implementering, moniteringsdata og ny viden.&nbsp;Et virkemiddelkatalog for biodiversitet kan således blive et vigtigt værktøj til beslutningsstøtte, da det kan bidrage til en samlet vurdering af de biodiversitets- og samfundsmæssige fordele og ulemper ved ibrugtagen af de enkelte virkemidler.&nbsp;</p>

<p>Kvalificeringen af virkemidlerne er baseret på Biodiversitetsrådets hidtidige analyser, særligt Årsrapport 2023 (kapitel 3), med fokus på status for virkemidlernes anvendelse og biodiversitetseffekt samt deres samspil med klima.</p>

<h2 class="wp-block-heading"><strong>Læs mere  om de syv virkemidler</strong></h2>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/naturnationalparker/">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/uroert-skov">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/skovrejsning">Skovrejsning med biodiversitetsformål</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/aadale">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/lavbundsjorde">Udtagning af lavbundsjorde</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/stenrev">Genetablering af stenrev</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog/aalegraes">Udplantning af ålegræs</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/hvorfor-et-virkemiddelkatalog/">Hvorfor et virkemiddelkatalog?</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/Virkemidler_lange_udgave_samlet_30.08.2024_W.pdf">Download hele virkemiddelkataloget (lang version)</a></div></div>

Virkemiddelkatalog for biodiversitet

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparker placeres og udformes repræsentativt for de terrestriske, ferske og marine økosystemer i Danmark, så de bidrager bedst muligt til at beskytte og forbedre den samlede biodiversitet i Danmark.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Naturnationalparkerne bør implementeres, så de kan bidrage til det foreslåede delmål om 10 % strengt beskyttede områder både på landjorden og på havet, og derved også til det foreslåede delmål om 30 % beskyttede områder.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet anbefaler, at de planlagte naturnationalparker på land gøres væsentligt større, så økosystemernes økologiske integritet kan sikres og genoprettes i videst muligt omfang. Store sammenhængende områder er vigtige for etablering af naturlig hydrologi, naturlig græsning og vegetationsdynamik på landskabsskala. Hvis naturnationalparkerne skal kunne sikre selvopretholdende naturlige bestande af store dyr, uden løbende forvaltning, bør de være mindst 5.000 ha. Mindre naturnationalparker er også væsentlige, men kræver en øget forvaltningsindsats.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Kommende marine naturnationalparker bør udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark. Naturnationalparkerne bør være store nok til at dække et komplekst net af forskellige habitattyper og repræsentere forskellige fysiske og kemiske forhold.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>En forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter er, at man får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder i tilstrækkelig grad, særligt i forhold til naturnationalparkernes akvatiske dele. I de marine og ferske økosystemer er reduktion af næringsstoffer essentielt, mens næringsstofbelastningen er et relativt mindre problem i de terrestriske økosystemer, så længe at det lykkedes at genoprette de naturlige økologiske processer, herunder i særdeleshed græsning.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Naturnationalparkerne har til formål at bidrage til at styrke biodiversiteten ved at give mulighed for at udpege store, sammenhængende naturområder på statens arealer, hvor biodiversiteten kan udvikle sig på egne præmisser. I naturnationalparkerne drives ikke landbrug, og skove henlægger urørte.

 

De første to af de 15 udpegede terrestriske naturnationalparker ventes at kunne blive officielt indviet i 2024. Det præcise omfang af de terrestriske naturnationalparker er ikke endeligt vedtaget, men projektudkastene dækker samlet ca. 25.000 ha, hvilket svarer til 0,6 % af Danmarks landareal.
<p class="p1">Aftalepartnerne i Grøn trepart har foreslået etableringen af yderligere fem naturnationalparker, der vil skulle åbnes senest ved udgangen af 2030.</p>
 

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 blev det besluttet at etablere marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, og der er afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til udvikling af disse.

Kort over planlagte og eksisterende naturnationalparker. To terrestriske naturnationalparker, Fussingø og Gribskov betragtes her som eksisterende, da de forventes indviet i 2024. De resterende 13 er stadig under planlægning jfr. implementeringsprocessen i Tabel 3.2.1. Det samlede omfang af de 15 terrestriske naturnationalparker udgør i alt ca. 25.000 ha, svarende til 0,6 % af Danmarks landareal. Cirklernes størrelse repræsenterer parkernes størrelse.

Naturnationalparker adresserer i særdeleshed udfordringerne med mangel på naturlige økologiske processer, men det er en forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter, at man samtidig får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder.

Aftalepartnerne i Grøn trepart foreslog i juni rejsning af i alt 250.000 ha ny skov, hvoraf 80.000 ha er ny privat urørt skov og 20.000 ha er ny statslig urørt skov.

 

Store planteædere og naturlig hydrologi i forhold til spredning og øget heterogenitet i vegetation og jordbundsforhold samt naturlige forstyrrelseseffekter, såsom oversvømmelse og stormfald i skovområder, vil forventeligt have positive effekter på biodiversiteten.

 

De danske farvande er meget forskelligartede, og det er Biodiversitetsrådets anbefaling, at marine naturnationalparker udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder ved inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark.

Etablering af nye terrestriske naturnationalparker vil kunne bidrage til mere robuste økosystemer, der bedre kan tilpasse sig effekterne af de globale klimaforandringer, herunder i forhold til temperaturstigninger og mere ekstremt vejr.

 

Naturnationalparkernes urørte og aldrende skovnatur forventes at skabe såkaldte termiske refugier i form af skyggeområder og vådområder, som særligt vil være til gavn for de arter, som ikke trives godt med de forventeligt kommende varmere og tørrere somre. Desuden forventer rådet, at den genoprettede hydrologi i naturnationalparkerne på sigt vil kunne bidrage til at sikre tilbageholdelse af vand – fx ved kraftige skybrud – og derved mindske risikoen for oversvømmelser uden for naturnationalparkerne.

 

De terrestriske naturnationalparker vil også kunne bidrage positivt til det globale klimaregnskab med hensyn til optagelse og lagring af kulstof.

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/1.-Virkemiddel_lang-udgave_26.08.2024_NNP.pdf">Læs mere uddybende om etablering af naturnationalparker </a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/1.-Virkemiddel_27.08.2024_NNP.pdf">Hent kort udgave om etablering af naturnationalparker</a></div></div>

Etablering af naturnationalparker

<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Tilstedeværelse af ålegræs er vigtigt for et velfungerende kystnært økosystem med høj biodiversitet. Ålegræsenge bidrager med høj primærproduktion, og er dermed et vigtigt levested og permanent fødekammer for mange hjemmehørende arter. Biodiversitetsrådet finder det bekymrende, at ålegræsset er gået markant tilbage i de danske farvande.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at en succesfuld og langvarig genetablering af ålegræs forudsætter, at vandkvaliteten først forbedres tilstrækkeligt i de danske farvande. Dette kræver, at kritiske presfaktorer, som forurening med næringsstoffer fra land og forstyrrelser af havbunden, reduceres tilstrækkeligt.</li>
</ul>
</li>
</ul>
 
<ul>
 	<li style="list-style-type: none;">
<ul>
 	<li>Biodiversitetsrådet vurderer, at egnede miljøforhold og en reduktion af presfaktorer med tiden vil føre til naturlig genetablering af ålegræsenge mange steder. I områder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, men hvor der på grund af ålegræssets tilbagegang, er langt til eksisterende ålegræsenge, kan udplantning af ålegræs bidrage til en hurtigere genetablering af ålegræsenge.</li>
</ul>
</li>
</ul>

Ålegræs (Zostera marina) er en marin blomsterplante, der vokser på sandet bund på lavt vand i kystnære farvande. Tilstedeværelsen af ålegræs er afgørende for velfungerende kystnære økosystemer i Danmark og dermed også for den samlede marine biodiversitet. Udbredelsen af ålegræs i Danmark er gået markant tilbage siden begyndelsen af det 20. århundrede. Som følge af ålegræssets mange nøglefunktioner i økosystemet, giver denne tilbagegang anledning til bekymring både internationalt og i Danmark.

Hvis miljøforholdene generelt forbedres, vil ålegræs mange steder naturligt kunne genetablere sig enten vegetativt eller via frøspredning. Hvis denne proces vurderes at være for langsom eller ineffektiv, kan det være hensigtsmæssigt med en mere aktiv genetableringsproces. Dette kan ske ved, at nye ålegræsenge etableres ved udplantning af ålegræs, der er indsamlet i nærtliggende ålegræsenge. Reetableringssuccesen ved både aktiv og passiv genetablering afhænger i høj grad af, om miljøforholdene, herunder niveauet af næringsstoffer og omfanget af mekaniske forstyrrelser af havbunden, samlet set giver gunstige vækstbetingelser for ålegræsset.

Ålegræs spiller en vigtig rolle for de fysiske forhold og den samlede biodiversitet i de kystnære farvande og bidrager med flere nøglefunktioner i økosystemet. Planten kan under egnede forhold opbygge en stor biomasse, optage og lagre store mængder næringsstoffer samt forbedre de bundnære lysforhold. Nettet af rødder og stængler mellem planterne bidrager til at stabilisere havbunden og reducere strømmen.

Undersøgelser viser, at økosystemer med ålegræs har flere arter og flere individer end omkringliggende sandede områder. Bladene kan skabe fæstne for dyr som søpunge, snegle, blåmuslinger og rejer. Ålegræsenge er desuden vigtige habitat- og opvækstområder samt yngle- og skjulesteder for mange smådyr, bunddyr og fisk, samt udgør et vigtigt fødegrundlag for træk- og rastefugle.

Ålegræs nedbrydes langsomt og sikrer langvarig lagring af kulstof og kvælstof i havbunden. Modsætningsvis fører tabet af ålegræsenge til, at en øget mængde kulstof og kvælstof frigives til det omkringliggende miljø og atmosfæren og dermed koster
samfundet i forhold til et øget behov for at reducere udledningen af drivhusgasser (kulstof) og næringsstoffer (kvælstof).

Dermed vil danske ålegræsenge maksimalt kunne begrave 0,7% af Danmarks årlige CO2-udledning og vil derfor have marginal betydning i forhold til Danmarks samlede klimaregnskab.

Drop down menu - ålegræs

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/08/7.-Virkemiddel_lang-udgave_29.08.2024_AaG_w.pdf">Læs mere uddybende om udplantning af ålegræs</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/7.-Virkemiddel_11.09.2024_AaG.pdf">Hent kort udgave om udplantning af ålegræs</a></div></div>

Udplantning af ålegræs

<h2 class="wp-block-heading">Heading 2</h2>

<h3 class="wp-block-heading">Heading 3</h3>

<h4 class="wp-block-heading">Heading 4</h4>

<p><strong>Bold tekst</strong> <strong>tekst tekst</strong></p>

<p><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/Screenshot-2024-09-13-at-14.04.21.jpeg.zip"><strong>Bold tekst</strong> <strong>tekst tekst</strong></a></p>

<p><a href="http://www.google.dk">Link tekst tekst tekst</a></p>

<ul class="wp-block-list"><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ul>

<ol class="wp-block-list"><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li><li>Liste tekst</li></ol>

<h2 class="wp-block-heading">Billede:</h2>

<h2 class="wp-block-heading">Knapper</h2>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Skovrejsning med biodiversitetformål</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Genopretning af ådale</a></div><div class="wp-block-button is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udtagning af lavbundsjorde</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-50 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Udlægning af urørt skov</a></div></div>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-outline"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div><div class="wp-block-button has-custom-width wp-block-button__width-100 is-style-fill"><a class="wp-block-button__link wp-element-button">Etablering af naturnationalparker</a></div></div>

<h2 class="wp-block-heading"><br>Accordions:</h2>

<h2>Heading 2</h2>
<h3>Heading 3</h3>
<h4>Heading 4</h4>
Alm. tekst:
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

<strong>Fed</strong>

<em>Kursiv</em>

<a href="#">Link</a>
<ul>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1
<ul>
 	<li>List 1
<ul>
 	<li>List 1</li>
</ul>
</li>
</ul>
</li>
</ul>
<ol>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2
<ol>
 	<li>List 2
<ol>
 	<li>List 2</li>
</ol>
</li>
</ol>
</li>
</ol>

Download årsrapport 2023

Læs mere om Årsrapport 2023

<h3>Første anbefaling</h3>
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

Accordion 1 2

<h2>Heading 2</h2>
<h3>Heading 3</h3>
<h4>Heading 4</h4>
Alm. tekst:
Temporibus autem quibusdam et aut officiis debitis aut rerum necessitatibus saepe eveniet ut et voluptates repudiandae sint et molestiae non recusandae. Itaque earum rerum hic tenetur a sdolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpadolores et quas molestias excepturi sint occaecati cupiditate non provident, similique sunt in culpaapiente delectus. Erum facilis est et expedita distinctio. Nam libero tempore, cum soluta nobis est eligendi optio cumque nihil impedit quo minus id quod maxime placeat facere possimus, omnis voluptas assumenda est, omnis dolor repellendus.

<strong>Fed</strong>

<em>Kursiv</em>

<a href="#">Link</a>
<ul>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1</li>
 	<li>List 1</li>
</ul>
<ol>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2</li>
 	<li>List 2</li>
</ol>

Forte Advice Test

<p>Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for et <a href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog">virkemiddelkatalog for biodiversitet</a>, som kvalificerer og understøtter en forskningsbaseret prioriteringen af de virkemidler, der samlet set og med størst sikkerhed kan bidrage til at tabet af biodiversitet kan vendes til fremgang på land, i havet samt i søer og vandløb.</p>

<p>Et virkemiddel for biodiversitet kan beskrives som en målrettet indsats af kortere eller længere varighed, som ændrer betingelserne for biodiversiteten i positiv retning. Der findes en række forskellige typer af virkemidler, herunder økonomiske, juridiske, arealbaserede, planlægningsmæssige og sociale virkemidler, hvor sidstnævnte også kan indeholde borgerinddragende incitamenter.</p>

<p>Udviklingen af et samlet dynamisk virkemiddelmiddelkatalog for biodiversiteten i Danmark forudsætter en tilstrækkelig og kontinuerlig monitering af indsatserne og deres effekter, så det nødvendige data- og vidensgrundlag er tilgængeligt for en regelmæssig evaluering, om indsatserne er tilstrækkelige, eller om indsatserne skal øges eller tilpasses.</p>

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/KAa05480-1024x683.jpg" alt="" class="wp-image-602"/><figcaption class="wp-element-caption">Fotograf ©: NatureEyes/Kim Aaen.</figcaption></figure>

<h1 class="wp-block-heading">Hvad skal et virkemiddelkatalog kunne?</h1>

<p>De væsentligste virkemidler forbedrer grundbetingelserne for biodiversiteten i Danmark gennem sikring af sammenhængende beskyttede områder, reduktion af de væsentligste presfaktorer samt genopretning af de naturlige økologiske processer. Udvælgelsen af virkemidler bør følge de grundlæggende principper for prioritering af biodiversitetsindsatser og fokusere på beskyttelse og genopretning af områder med høj biodiversitetsværdi eller -potentiale, før etablering af ny natur.</p>

<p>Derudover bør virkemiddelkataloget også indeholde en kvalificering af eksisterende og ofte anvendte indsatser, som vurderes at have en mindre eller slet ingen positiv biodiversitetseffekt. Derved kan et dynamisk virkemiddelkatalog blive et vigtigt værktøj til beslutningsstøtte og bidrage til, at den danske biodiversitetsindsats løbende kan justeres og fokuseres på de virkemidler, der har den største positive effekt på biodiversiteten.</p>

<p>Biodiversitetsrådet anbefaler, at et fremtidigt virkemiddelkatalog for biodiversitet indeholder følgende fire elementer:</p>

<ul><li>Kvalificering af virkemidlets <strong>biodiversitetseffekt</strong> lokalt, nationalt og internationalt. I kvalificeringen indgår også vurdering af miljø- og forvaltningsmæssige betingelser, herunder behovet for reduktion af de væsentligste presfaktorer.</li><li>Vurdering af virkemidlets <strong>samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer</strong>, så der, så vidt muligt, udnyttes muligheder for positive synergieffekter i forhold til klima og miljø samt øvrige væsentlige samfundsforhold, der skal håndteres i de kommende år.</li><li>Vurdering af virkemidlets <strong>samfundsøkonomiske betydning</strong>, herunder velfærds- og budgetøkonomiske konsekvenser ved implementering. I tilknytning hertil kan det belyses hvilke virkemidler, der vil være mest omkostningseffektive at gennemføre, når værdien af natur og biodiversitet medregnes.</li><li>Vurdering af mulige <strong>barrierer</strong> ved implementering af virkemidlet, herunder lovgivningsmæssige, økonomiske, politiske og holdningsmæssige aspekter.</li></ul>

<p>De foreløbige virkemidler, der er at finde i Biodiversitetsrådets online virkemiddelkatalog er, med ovenstående anbefalinger i mente, endnu ikke fyldestgørende. Virkemiddelkataloget skal anses for værne dynamisk og manglende elementer vil løbende blive tilføjet. &nbsp;</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link wp-element-button" href="https://www.biodiversitetsraadet.dk/virkemiddelkatalog">Se Biodiversitetsrådets virkemiddelkatalog her</a></div></div>

Hvorfor skal vi have et virkemiddelkatalog for biodiversitet?

<p>En af Biodiversitetsrådets opgaver er at inddrage relevante parter i forbindelse med sit arbejde. Derfor har Biodiversitetsrådet besluttet, at der i 2022 nedsættes et dialogforum for interessenter, kaldet Dialogforum for Biodiversitet. </p>

<h2 class="wp-block-heading">Medlemmer </h2>

<p>Biodiversitetsrådet har inviteret en række organisationer til at deltage i Dialogforum for Biodiversitet. Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/12/20241211_Medlemmer-Dialogforum-for-Biodiversitet.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">oversigt over medlemmer i Dialogforum for Biodiversitet her</a>.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Om Dialogforum for Biodiversitet</h2>

<p>Biodiversitetsrådet ønsker at fremme en proces, hvor organisationerne kan bidrage med at sætte fokus på de synergier og barrierer, som de ser som vigtigst indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</p>

<p>Dialogforum for Biodiversitet skal drøfte og kommentere på de biodiversitetsmæssige, lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige aspekter i Biodiversitetsrådets hovedbudskaber og anbefalinger. </p>

<p>Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, og derfor har Dialogforum for Biodiversitet ingen instruktionsbeføjelser over for rådet eller skal godkende rådets arbejde.</p>

<h2 class="wp-block-heading">Hovedaktiviteter </h2>

<p>I 2024 forventes disse hovedaktiviteter gennemført: </p>

<ul class="wp-block-list"><li>Online aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet i foråret 2024.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport ultimo 2024.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2024. </li></ul>

<p>I 2023 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul class="wp-block-list"><li>On line aktivitet i Dialogforum for Biodiversitet tirsdag den 25. april 2023.</li><li>Fysisk møde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport d. 23. november 2023.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2023.</li></ul>

<p>I 2022 er disse hovedaktiviteter gennemført:</p>

<ul class="wp-block-list"><li>Opstartsmøde i Dialogforum for Biodiversitet i forbindelse med udgivelsen af Biodiversitetsrådets årsrapport  29. november 2022.</li><li>Mulighed for skriftlig kommentering på årsrapport 2022.</li></ul>

<h2 class="wp-block-heading">Skriftlig kommentering på årsrapporter</h2>

<p>Medlemmer af Dialogforum for Biodiversitet har mulighed for at kommentere skriftligt på Biodiversitetsrådets årsrapporter.  Kommentarerne offentliggøres i deres fulde længde her på hjemmesiden. </p>

<ul class="wp-block-list"><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/09/Kommentarer-fra-Dialogforum-Finansiering-af-Danmarks-biodiversitet_ENDELIG.pdf">Kommentarer til rapport om finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2024/02/Dialogforun-2023-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2023 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li><li><a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/12/20230612_Kommentar_Samlet-PDF.pdf">Kommentarer til årsrapport 2022 fra Dialogforum for Biodiversitet</a></li></ul>

Dialogforum

<h2 id="dine-oplysninger">Dine oplysninger</h2>

<p>Biodiversitetsrådet er dataansvarlig for de oplysninger, vi modtager fra dig, når du besøger hjemmesiden og/eller kontakter os pr. mail. Alle personoplysninger behandles efter gældende lovgivning og vejledninger.</p>

<p>Biodiversitetsrådet benytter ikke cookies på hjemmesiden.</p>

<h2 id="dine-rettigheder">Dine rettigheder</h2>

<ul><li>Ret til indsigt i dine personoplysninger</li><li>Ret til berigtigelse af dine personoplysninger</li><li>Ret til sletning af dine personoplysninger</li><li>Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger</li><li>Ret til dataportabilitet i visse tilfælde</li><li>Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger</li></ul>

<p>Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os.</p>

<p>Du skal være opmærksom på, at der eksisterer undtagelser for disse rettigheder, hvorfor du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Biodiversitetsrådet, som offentlig institution, i nogle tilfælde, vil skulle behandle personoplysninger som led i sin myndighedsudøvelse.</p>

<p>Relevante medarbejdere i Biodiversitetsrådet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din sag/henvendelse.</p>

<h2 id="klagemuligheder">Klagemuligheder</h2>

<p>Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på <a href="http://www.datatilsynet.dk">www.datatilsynet.dk</a>.</p>

Privatlivs- og cookiepolitik

<p>I kommissoriet står der, at Biodiversitetsrådet har til opgave at:</p>

<ul><li>Kvalificere og rådgive om indsatser i natur- og biodiversitetspakken.</li><li>Kvalificere Danmarks bidrag til biodiversitetsforhandlinger i EU og FN-regi.</li><li>Komme med fagligt velfunderede løsninger.</li><li>Tage højde for både biodiversitetsmæssige, samfundsøkonomiske, lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige aspekter af indsatserne.</li><li>Vurdere mulige synergier i forhold til at fremme andre formål som drivhusgasreduktion og klimatilpasning.</li><li>Inddrage relevante parter i sit arbejde.</li><li>Udarbejde en årlig rapport om indsatser for natur- og biodiversitet.</li></ul>

<p>Herudover kan Biodiversitetsrådet vælge at:</p>

<ul><li>Behandle selvvalgte emner indenfor natur- og biodiversitetsområdet.</li><li>Vælge at kvalificere forslag fra interessenter.</li></ul>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/kommissorium-for-biodiversitetsraad.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets Kommissorium</a></p>

<p>Se <a href="https://www.folketingstidende.dk/samling/20211/aktstykke/Aktstk211/20211_aktstk211_afgjort.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Aktstykke om overflytning af Biodiversitetsrådet</a> fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet</p>

<p>Se <a href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/09/Forretingsorden-Biodiversitetsraadet_2022.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Biodiversitetsrådets forretningsorden</a></p>

Kommissorium

acf/members

<h2 class="wp-block-heading" id="kontakt-sekretariatet">Kontakt sekretariatet</h2>

<p><a href="mailto:iat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a> </p>

<h2 class="wp-block-heading">Ledige stillinger</h2>

<p>I øjeblikket ingen ledige stillinger.</p>

Sekretariat

<h2 id="fra-tab-til-fremgang">Fra tab til fremgang</h2>

<p>Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise. Menneskelige påvirkninger har ført til at mange arter er uddøde, og for mange truede arter er der kun få levende individer tilbage. Der er et akut behov for, at vi gør en aktiv indsats for at få vendt udviklingen.</p>

<figure class="wp-block-image size-large"><img src="https://api.biodiversitetsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Bending-the-curve_Illu_1920x1080px_6_no_title-1024x576.jpg" alt="" class="wp-image-1612"/><figcaption>Illustration af tabet af biodiversitet på land og til vands over tid. Til venstre på illustrationen (før i tiden) har vi høj biodiversitet med mange arter og individer. Mod midten af illustrationen (nutiden) falder biodiversiteten til færre arter og individer. Videre mod højre følger udviklingen to scenarier. I det ene scenarie bremses tabt af biodiversitet og vendes til fremgang, som følge af indsatser på natur- og biodiversitetsområdet. I det andet scenarie forsætter tabet af biodiversitet.<br>Copyright: Biodiversitetsrådet.</figcaption></figure>

<h2 id="radets-opgaver">Rådets opgaver</h2>

<p>Biodiversitetsrådes har til opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan skabe bedre vilkår for den danske natur på land, i ferskvand og i havet. Rådets hovedopgaver er at udarbejde analyser, udredninger og anbefalinger omkring:</p>

<ul><li>Indsatser der vender tabet af biodiversitet til fremgang</li><li>Implementering og kvalificering af indsatserne i natur- og biodiversitetspakken</li><li>Hvordan Danmark bidrager til de internationale mål om at beskytte arter og levesteder</li></ul>

<p>Biodiversitetsrådets anbefalinger tager højde for de juridiske, samfunds- og miljøøkonomiske, og adfærdsmæssige aspekter, der er vigtige for at bevare biodiversiteten.</p>

<div class="wp-block-buttons"><div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link" href="https://api.biodiversitetsraadet.dk/bag-om-radet/kommissorium/">Gå til kommissorium</a></div></div>

<h2 id="radets-arbejdsplan-proces"><strong>Rådets arbejdsplan &amp; proces</strong></h2>

<p>Biodiversitetsrådet udarbejder årligt en rapport med anbefalinger og status om indsatser for natur og biodiversitet. Derudover vil Rådet på sigt løbende levere analyser, vurderinger, anbefalinger og høringssvar, som kan bidrage til den offentlige debat.</p>

<p>Biodiversitetsrådet inddrager i sit arbejde relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.</p>

Rådets arbejde

<p><strong>Biodiversitetsrådets sekretariat</strong><br>Universitetsbyen 83<br>8000 Aarhus C<br><a href="mailto:sekretariat@biodiversitetsraadet.dk">mail@biodiversitetsraadet.dk</a></p>

<p>Biodiversitetsrådets sekretariat kan kontaktes telefonisk tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9:00-15:00:<br>Telefon: 93 52 16 26 </p>

<p><strong>Biodiversitetsrådets sekretariat holder lukket d. 13/12 2024 til 6/1 2025</strong> </p>

<p><strong>Pressehenvendelser</strong> </p>

<p>Henvendelser vedrørende udtalelser til pressen bedes rettet til Bo Normander på <a href="mailto:bn@biodiversitetsraadet.dk">bn@biodiversitetsraadet.dk</a> </p>